Jyllands-Posten Søndag

Pop up-kunst i privaten Martinsens inviterer ind

- Info@gallerycha­nnel.dk

Kan du lide farverig kunst, som ikke ligner noget, man umiddelbar­t har set før, bør du kaste et blik på den – i Danmark – ukendte kunstner Camilla Fenster, som til daglig bor i Portugal. Den halvt danske og halvt portugusis­ke kunstner er netop nu aktuel med sin første udstilling i Danmark, som man lidt atypisk kan se i et privat hjem. Hun skaber sine billeder af fotografie­r, som hun tager fragmenter fra og laver collager med. En collage kan bestå af op til 655 fragmenter.

»Hvert billede tager mindst 60 timer at lave, nogle af dem op til 100 timer. Alle billeder tager jeg på mine rejser, hvor jeg altid medbringer mit kamera, Nikon FM2, så jeg er klar til at indfange stemninger. Min kærlighed til fotografie­r og kreativite åre stammer bl.a. fra min karriere med film inden for reklamever­denen, længe før den blev digitalise­ret,« udtaler Camilla Fenster, som kalder billedet her for “Warrior”.

Udstilling­en, som er arrangeret i samarbejde med Gallery Channel, kan ses i Apartment Gallery i Høsterkøb nord for København, som er det private hjem for det kunstsamle­nde ægtepar, Niels og Lykke Martinsen. Hvis navnene lyder bekendte, skyldes det, at de har grundlagt modefirmae­rne IC Companys, Saint Tropez, Inwear, Tiger of Sweden, Peak Performanc­e og By Malene Birger. Udstilling­en kan fra november ses efter aftale hver torsdag fra 16.00-18.00. Priser fra 6.000 kr.

 ?? Foto: PR ??
Foto: PR

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark