DET IDEELLE BRÆNDE
Brænde skal være tørt, velforarbejdet og ikke i for store stykker. Et godt stykke brænde vil typisk være på størrelse med din underarm. Du bør altid flække dit brænde, da du på den måde frigiver gasserne i træet. Det er nemlig gasserne, der giver varmen. Har du fået træ udefra, som ikke er forarbejdet, bør det ligge til tørre i minimum et år, før du bruger det. Tørrer du det indendørs, går det typisk hurtigere end udendørs. Køber du forarbejdet træ, kan det enten være luft- eller ovntørret. Er det lufttørret, skal det gerne ligge en måned, før du bruger det. Er det ovntørret, kan du bruge det med det samme.