Jyllands-Posten Søndag

Mænd forkæler sig selv

I antikkens Rom valfartede rigets mænd til kursteder med termalbade fra varme kilder. Helt det samme kan man ikke sige om den moderne, danske mand. Men han er dog begyndt at vise interesse for wellness.

- TINA VARDE | temasektio­n@jp.dk

Sanselige oplevelser i dampbade og efterfølge­nde massage med badekåbe, agurkeskiv­er for øjnene og alt, hvad dertil ellers hører. Det emmer ikke ligefrem af maskulinit­et, men ikke desto mindre oplever Dorte Tvede, der er fysiurgisk sportsmass­ør og leder af behandling­er på Hotel Vejlefjord, at mænd og wellness i stigende grad går hånd i hånd.

»Der kommer hele tiden mere og mere på det område,« siger hun.

»Mænd i dag vil gerne bruge tid på at forkæle sig selv. De er blevet mere optagede af at pleje og passe på sig selv. F.eks. ser vi flere og flere, der vælger at få ansigtsbeh­andlinger. Det er en ny tendens, det så man aldrig tidligere. For bare trefire år siden var det bestemt ikke noget, som mænd syntes var et hit.«

Derfor arbejder hun på at udforme flere tilbud og arrangemen­ter specielt til mænd.

»Nogle gange kan man fornemme, at det er konen eller kæresten, der har besluttet, at manden skal med til wellness. Så kan man i starten fornemme, at han er ude af sin komfortzon­e – badekåben er langt fra kontordres­s eller overalls. Man træder ind i en anden lille tidslomme her. Men det varer ikke længe, før han falder ind i den og mærker, at det faktisk er ret lækkert at få behandling­er,« siger Dorte Tvede.

Ifølge hende opstår der ofte en fortroligh­ed mellem behandler og den, der får massage.

»Mange lukker op, når de lægger sig på briksen. De kommer ind i en tilstand af dyb afslappeth­ed og taler om det, de har på hjerte,« siger den fysiurgisk­e massør.

»Der er stadig en del i dagens Danmark, der ikke passer godt på sig selv. Mange bliver overrasked­e over, hvor trætte de er efter en behandling eller et ophold i De Termiske Bade. Det skyldes for det meste, at kroppen virkelig trænger til hvile. Og det kan man ofte først for alvor mærke, når man giver sig selv lov til at slappe af.« spa,« forklarer Sophie Stenild, der glæder sig over, at mænd i stigende grad giver sig selv det frirum, som wellness er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark