Jyllands-Posten Søndag

»Vores elbil kan klare 97 pct. af vores samlede kørselsbeh­ov«

En familie på fire fra Lisbjerg ved Aarhus klarer sig fint med en elbil. Men man skal tænke meget anderledes og indlægge flere pauser, når man er på langtur i en elbil, lyder det.

- LARS FROM lars.from@jp.dk

Kør 12 minutter tidligere hjemmefra, drop motorvejen, og indlæg en pause for hver halvanden time.

For nogle mennesker lyder det måske lidt træls, men for Henrik Winther Hansen og hans familie fra Lisbjerg ved Aarhus er familiens elbil den ideelle løsning.

Henrik Winther Hansen arbejder som musikprodu­cer og tager jævnligt elbilen fra Aarhus-forstaden Lisbjerg til Esbjerg, Aabenraa, Ringkøbing eller København.

»Grundlægge­nde handler det blot om at køre 12 minutter tidligere hjemmefra, fordi bilen undervejs kan lades op fra 20 til 80 pct. indhold på batteriet på blot 12 minutter,« forklarer Henrik Winther Hansen.

Familiens elbil er en BMW i3 med en rækkevidde på 120 km. Den har kørt næsten 50.000 km, siden familien købte den for tre år siden.

Henrik Winther Hansen mener, at de fleste mennesker kan klare næsten al bilkørsel med en elbil.

»Statistikk­en viser, at 97 pct. af alle bilture er på under 100 km, så for os dækker elbilen 97 pct. af vores behov,« siger han.

Når det gælder de sidste 3 pct., er der flere muligheder. Familien har bl.a. beholdt den gamle Skoda dieselbil, fordi de ikke troede, at den kunne undværes. Men sådan er det ikke gået. Den er stort set aldrig ude at køre.

»Og så har vi en nabo, der har sagt, at vi bare skal komme over og låne deres bil og trailer, hvis vi skal have kørt noget på losseplads­en, og så kan vi gå til Gomore og leje en bil for en dag for 300 kr.,« forklarer Henrik Winther

Hansen.

Kører 400 km om ugen

En typisk uge for familien lyder nogenlunde sådan her: Henrik Winther Hansens kone tager et par gange i løbet af ugen bilen på arbejde i Viby 16 km væk. Han bruger selv jævnligt bilen på ture med sit arbejde rundt i landet, f.eks. med en 12 minutters opladning i Kolding, hvis turen går til Esbjerg. En gang om ugen skal datteren køres de femseks km til gymnastik, mens sønnen en anden dag skal køres til badminton 5 km væk. Og Henrik Winther Hansen går selv til kor hver onsdag, 9 km væk.

I weekenden går turen nogle gange til bedsteforæ­ldrene i Skive, 110 km væk. Her kan bilen enten lades op via en ledning ud af vinduet eller via en superlader ved den lokale Føtex. En tur til sommerhuse­t i Følle på det sydlige Djursland klarer elbilen uden opladning.

»Samlet kører vi 21.000 km i bilen om året, hvilket vil sige ca. 400 km om ugen. Og det får vi fint dækket med elbilen,« siger Henrik Winther Hansen.

Men så er der sommerferi­en, som mange mener er uforenelig med en elbil. For familien fra Lisbjerg gik den i år til Lolland og Falster for at besøge kirker og se på natur.

Her gik turen fra Lisbjerg til færgen i Aarhus og herfra videre til Ringsted, hvor første ladestop var indlagt. Mens familien spiste madpakke, og der blev kigget på kirke, blev bilen på 12 minutter ladet op fra 20 til 80 pct. Næste stop var på Lolland.

»Vi kan rigtig godt lide at holde mange pauser, så det passer os perfekt,« fortæller Henrik Winther Hansen.

Det er dog endnu ikke ble- torvejen, tager vi landevejen og kører 80 km/t. i stedet for 110 eller 130. På den måde kan vi køre 160 km på en opladning i stedet for 110 km på motorvejen. Samtidig bliver det en hobby at køre pænt og tænke på miljøet,« fortæller Henrik Winther Hansen.

Et andet minus ved den batteridre­vne bil er ekstrem kulde og varme. Ifølge ekspertern­e yder batteriet på en elbil ca. 20 pct mindre, når det er koldt. Og elbilen kan ikke tåle hård belastning, når batteriet er dybfrossen­t.

»Så hvis det er minus 10 grader udenfor, så sender jeg en sms til bilen, og så sørger den selv for at varme batteriet op til nul grader. Det samme gælder, hvis det er ekstremt varmt, så køler bilen batteriet ned til ca. 40 grader.«

Der er næppe nogen tvivl om, at rigtig mange, der måske overvejer en elbil, ser rækkevidde­n eller mangel på samme, som et af de helt store problemer. En elbil kan under ideelle forhold typisk køre mellem 100 og 300 km på en opladning. Men også her har familien fra Lisbjerg fundet en løsning:

»Vi har medkøbt en lille ekstra benzinmoto­r – en extension range – hvor en lille motor med 10 liter benzin kan forøge rækkevidde­n med 150 km ekstra,« fortæller Henrik Winther Hansen.

 ?? FOTO: LAURA BISGAARD KROGH ?? Elbilen klarer snildt de korte, faste ture for familien Winther Hansen – her sønnen Christian, faderen Henrik og datteren Laura – mens længere ture kræver planlægnin­g. Til gengæld udgør sidstnævnt­e kun en meget lille del af kørselsbeh­ovet.
FOTO: LAURA BISGAARD KROGH Elbilen klarer snildt de korte, faste ture for familien Winther Hansen – her sønnen Christian, faderen Henrik og datteren Laura – mens længere ture kræver planlægnin­g. Til gengæld udgør sidstnævnt­e kun en meget lille del af kørselsbeh­ovet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark