Danmark blandt de hårdest ramte ved ”no deal”-brexit

Et ”no deal”-brexit medfører told, kontrol ved grænserne, bureaukrati og kaos i forholdet til vores fjerdestørste handelspartner, Storbritannien. Både en britisk kilde og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forudser problemer. Hele Europa forbereder si

Selvfølgelig bliver de enige om en aftale, Storbritannien og EU. Selvfølgelig gør de det, lyder hovedanalysen om brexit.

Men hvad nu hvis de ikke gør? Sommetider er det jo bare umuligt at enes.

Den risiko er nu så tilpas stor, at regeringer over hele Europa med stigende intensitet forbereder sig til det kaos, der i så fald bryder ud i marts næste år med gigantiske køer af lastbiler og muligvis endda nødslagtninger af får.

Og man skal ikke tro, at Danmark vil gå ram forbi. Der vil blive konsekvenser for både erhvervsliv og økonomi og, i mere abstrakt form, måske også for sikkerheden, siger en centralt placeret britisk regeringskilde til Jyllands-posten. Det sker forud for Eu-topmødet onsdag og torsdag i næste uge, hvor medlemslandene skal forsøge at blive enige om brexit.

Ved ”no deal” (ingen aftale, red.) forlader briterne bare EU den 29. marts næste år uden nogen aftale om fremtiden. Alt, hvad der er opbygget gennem 46 års britisk medlemskab af EU, forsvinder på et splitsekund, og Storbritannien får status som et tilfældigt afri- kansk, sydamerikansk eller asiatisk land.

Storbritannien er Danmarks fjerdestørste handelspartner, og derfor ville det kunne mærkes, hvis im- og eksport bliver mere besværligt. I givet fald skal det foregå efter Verdenshandelsorganisationens regler, og det betyder både told og mere papirarbejde, end man har i dag med EU’S indre marked. Ifølge et svensk estimat kan bureaukratiet gøre en handel 3 pct. dyrere, udover selve toldgebyret.

Britisk bekymring

Og det kan blive svært overhovedet at få transporteret varerne, for med ”no deal” forsvinder også en planlagt overgangsperiode på små to år, hvor man kunne få styr på alle brexitdetaljerne, herunder opbygge en smidig toldkontrol. En af de britiske nødplaner er at omdanne en vigtig motorvej til én stor parkeringsplads for alle de lastbiler, der venter på at komme gennem kontrollen ved Den Engelske Kanal.

I britisk presse er der store bekymringer for, om regeringen nu også er klar til ”no deal”, og hverken til citat eller anonymt vil britiske regeringsrepræsentanter garantere, at det kommer til glide. Et af problemerne er netop, at man på rekordtid skal lave en grænsekontrol, der kan håndtere tusindvis af lastbiler dagligt. Så det er ikke, fordi briterne stråler af selvtillid, når det kommer til ”no deal”. Det ses snarere som noget, som man i givet fald bare må komme igennem.

Den centralt placerede regeringskilde minder elegant om, at Danmark eksporterer mere til Storbritannien end omvendt.

Det er rigtigt nok. Vi eksporterede sidste år varer for ca. 50 mia. kr. til briterne, men importerede kun for 23 mia. kr. ifølge tal fra Danmarks Statistik. Altså en ”gevinst” på 27 mia. kr. til Danmark. På handel med tjenester har briterne til gengæld en ”gevinst” på ca. 20 mia. kr., men tjenester rammes ikke af lastbilkøer på samme måde som fysiske varer.

Den Internationale Valutafond har udregnet, at ”no deal” vil ramme Danmark med, hvad der svarer til i alt 1 pct. af bnp over de kommende år. Det overgås kun af Storbritannien selv (3,9 pct.), Irland (3,8 pct.) og Holland (1,1 pct.). Alle andre Eu-lande rammes mildere, eksempelvis er smækket til Tyskland kun halvt så stort som til Danmark.

Ikke en trussel

Med brexit får briterne fuld kontrol over deres farvande, hvor danske kuttere i dag henter cirka 40 pct. af deres fangster. I en hvidbog har briterne beskrevet, at andre lande stadig kan få en vis adgang til britiske fisk efter brexit, men de planer vil ryge »ud af vinduet« ved ”no deal”, siger den britiske regeringskilde.

Atommagten Storbritannien har et stort forsvarsbudget, fast plads i FN’S sikkerhedsråd, agenttjenester i verdenseliten mv. og er dermed en vigtig del af Vestens sikkerhed. Men hvordan ville det ikke se ud over for Rusland og andre truende aktører, hvis EU og Storbritannien ikke engang kan finde ud af at lave en brexitaftale, spørger kilden, som jo har en interesse i, at man også i EU forstår, at der er konsekvenser ved ”no deal”.

Den britiske finansminister, Philip Hammond, har tidligere antydet, at Storbritannien efter brexit kunne blive omdannet til et konkurrencedygtigt erhvervsparadis med lave skatter og gode betingelser lige ved siden af EU. Regeringskilden siger, at det ikke skal forstås som en »trussel«, men som en forklaring af »konsekvenserne«. Briterne vil være nødt til at gøre noget pga. det økonomiske chok, som ”no de-

Har det mest omfattende sæt af nødplaner, herunder at gøre den store M26-motorvej til en gigantisk aflang parkeringsplads for lastbiler, der venter på at komme med færgerne fra Dover over Den Engelske Kanal, og at nedslagte får i stort tal, fordi de pga. kaos ved f.eks. Dover ikke kan komme til slagterierne i Europa i tide. Antallet af nye toldere og kontrollanter er uvist; toldernes fagforening siger, at der behøves op til 5.000 ekstra. Udover briterne selv rammes irerne hårdest af et ”no deal”brexit, som kan medføre tab af 50.000 job. Der skal ansættes op til 1.000 nye toldere og veterinærkontrollører, og der har været tale om en ny færgerute direkte fra Irland til kontinentet for at undgå besværet med at skulle gennem ikke-eu-landet Storbritannien. En irsk osteproducent er i færd med at opbygge et stort lager af cheddar i Storbritannien, så kunderne kan få ost, selv i tilfælde af brexit-kaos.