Sexchikane er lig med en fyring – for offeret

Henriette Laursen direktør for Kvinfo, København K

Først bliver du udsat for seksuel chikane. Så mister du dit job. Og hvis du er heldig, får du en erstatning, der for de fleste dårligt svarer til en månedsløn.

Metoo-bølgen har som aldrig før sat fokus på seksuel chikane, og med helt usædvanlig perfekt timing udkom professor Anette Borchorst m.fl. sidste år med sin grundige udredning af området, netop som bølgen var på sit højeste.

I den opridser hun den alt for typiske historie i sexchikane-sager.

Selv når den forurettede vinder klagesagen, ender det næsten altid med, at hun eller han må forlade sit job – mens krænkeren kan blive.

Alligevel afspejler godtgørelserne i sexchikanesager hverken den personlige alvor eller de økonomiske konsekvenser. 23.700 kr. lyder de i gennemsnit på – et beløb, som ikke har været reguleret i 25 år.

Derfor er det både godt, rigtigt og tiltrængt, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har taget initiativ til ændring af ligebehandlingsloven, der vil forhøje godtgørelserne.

Metoo har været med til at bryde tavsheden om det misbrug af positioner, som seksuel chikane er.

Nu er det på tide at følge op på debatten og forandre strukturer og love, så de er på linje med vores forståelse af, at seksuelle relationer skal bygge på frivillighed og gensidighed.

Men desværre må skadelidte sidde noget skuffede tilbage. Ministeren vil blot forhøje erstatningerne med cirka en tredjedel, og altså ikke engang nå det niveau, de havde i 1990’erne, hvis man regner inflationen med.

En erstatning for tab af arbejde er der slet ikke tale om.

På den baggrund har Kvinfo i sit høringssvar til lovforslaget anbefalet, at erstatningen i stedet som minimum bør ligge på niveau med funktionærlovens regler om usaglig afskedigelse med erstatninger på mellem 1 og 6 måneders løn. Det vil erstatte det reelle tab for den krænkede, og ikke mindst vil godtgørelsen nå en størrelse, som vil tilskynde virksomhederne til aktivt at forebygge chikane.

Det er vigtigt, at reglerne reelt virker præventivt, så både den enkelte og virksomhederne kan høste de gevinster, som forebyggelse af seksuel chikane har for trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Regeringen og beskæftigelsesministeren skal roses for at lytte til den intense debat og tage den nyeste forskning alvorligt.

Derfor er det også ærgerligt, hvis vi ikke benytter lejligheden til at få en lovgivning, som faktisk godtgør de tab, som de skadelidte har, og som kan fremme en bedre forebyggelse.