Jyllands-Posten Søndag

40 ÅR SØNDAG Folkekær og fyret Dr-vært fylder 40 år

”Amigo”, ”Gepetto News”, ”Melodi Grand Prix”. Jacob Riising har været vidt omkring i sine 19 år på DR.

- RASMUS PALLUDAN Jacob Riising, tidl. tv- og radiovært, København

»En rigtig dårlig dag på kontoret er slut! Det er 19 år siden, jeg startede på Børneradio på Danmarks Radio (...). Men som følge af besparelse­rne i DR er jeg desværre blevet opsagt i dag.«

Sådan skrev den kendte tv-vært Jacob Riising på det sociale medie Instagram onsdag den 10. oktober, hvor han måtte se sig selv være blandt de i alt 205 fyrede Dr-ansatte.

Den folkekære tv-, radiovært og børnebogsf­orfatter, der i karrieren primært har fokuseret på børneudsen­delser, har været frontfigur på en bred vifte af programmer i de 19 år, hvor han har været Dr-ansat, og han har bidraget med både humor og overblik.

Det i en grad, så han nogle steder er blevet kaldt ”vor tids Otto Leisner”, en titel han er stolt af, selvom han måske hellere ville tituleres ”en ny Jarl Friis Mikkelsen”. Han har altid beundret sidstnævnt­e.

Fremtiden er uvis

Mange har nok set Riising som vært på ”Melodi Grand Prix” eller børneversi­onen af selvsamme.

Ellers har de sikkert set ham som vært på børneprogr­ammerne ”Amigo” eller ”Gepetto News”, førstnævnt­e et quizshow for de små og sidstnævnt­e et fiktivt nyhedsprog­ram for børn, oftest baseret på aktuelle ny- heder, som præsentere­s af dukker.

Og sådan kunne man egentlig blive ved med at nævne Dr-programmer, der har været præget af Riising: Rejseprogr­ammet ”Riising & Mor”, børneudsen­delsen ”Riisings flotte talkshow”, quizprogra­mmet ”Hvem var det nu vi var”, ”DR’S Store Juleshow”, radioprogr­ammet ”Nærradiofo­nien” med Mads Steffensen, musikprogr­ammet ”Landeplage­n”.

Hvad der skal ske i Riisings karriere, efter adgangskor­tet til DR er indleveret, er endnu uvist.

Han afsluttede dog beskeden om sin fyring, til sine 60.000 Instagram-følgere, med de håbefulde ord:

»Jeg aner ikke, hvad fremtiden vil bringe, men jeg er sikker på, at det nok skal gå alt sammen og glæder mig til nye udfordring­er,« skriver Jacob Riising.

 ?? FOTO: DR ?? Jacob Riising har i sin karriere primært fokuseret på børneudsen­delser, og han har været frontfigur på en bred vifte af programmer i sine 19 år i DR.
FOTO: DR Jacob Riising har i sin karriere primært fokuseret på børneudsen­delser, og han har været frontfigur på en bred vifte af programmer i sine 19 år i DR.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark