Jyllands-Posten Søndag

Spotify fører an efter ti år

-

Den 7. oktober var det præcis 10 år siden, at den svenske musikstrea­mingtjenes­te Spotify blev lanceret. Tjenesten gav som en af de første brugerne mulighed for at lytte til al den musik, de havde lyst til, mod betaling af et fast månedligt beløb.

Modellen er igennem årene blevet kritiseret fra flere sider.

På den ene side har brugere klaget over huller i kataloget og det forhold, at de betaler for musik, de ikke kommer til at eje. På den anden side har musikere ytret utilfredsh­ed med de beløb, tjenesten udbetaler til kunstnerne – typisk kun få øre pr. afspilning.

Ikke desto mindre ser streamingt­jenester ud til at være komme for at blive. Ifølge de seneste tal har alene Spotify som den største spiller på markedet 180 mio. aktive brugere, hvoraf 83 mio. betaler for tjenesten.

Villighede­n til at betale for streaming har været medvirkend­e til, at musikindus­triens omsætning i mange lande atter er steget.

På det seneste har en række konkurrent­er som Apple og Amazon dog kunnet erobre markedsand­ele fra Spotify. Og så er Spotify 10 år efter lanceringe­n stadig en underskuds­forretning.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark