Jyllands-Posten Søndag

Partier føler sig ført bag lyset: Vi ville ikke have godkendt det

Forløbet, hvor Finansudva­lget stemte for bevilling til V-ministers investerin­g, kræves kulegravet. Erhvervsmi­nisteriet: Tildeling blev først offentlig, da V-minister var fratrådt sit hverv. DATOER DE VIGTIGSTE

- MIE LOUISE RAATZ NIKOLAJ RYTGAARD mie.l.raatz@jp.dk nikolaj.rytgaard@jp.dk

Et bredt flertal i Folketinge­ts Finansudva­lg – fra Dansk Folkeparti til Enhedslist­en – fastslår, at det burde være blevet fuldt oplyst om V-ministers forbindels­er til det e-sportsfirm­a, som fik bevilliget 2 mio. kr. af Finansudva­lget i sommer.

Det skete på et såkaldt aktstykke, som flere partier nu tvivler stærkt på, at de ville have godkendt, hvis de havde vidst, at uddannelse­sminister Tommy Ahlers (V) ejede anparter i firmaet, at embedsværk­et havde betænkelig­heder ved interessek­onflikten, og at selvsamme firma et år forinden have fået afslag på støtte.

»Vi kendte jo ikke sammenhæng­en. Det ville vi have stillet spørgsmål til, før vi havde taget stilling til, om vi kunne stemme for,« siger finansordf­ører René Christense­n (DF).

Sagen handler om firmaet Rfrsh, der bl.a. arrangerer computersp­ilsturneri­nger. I 2017 fik firmaet afslag på offentlige støttekron­er med begrundels­en, at der »ingen relevante puljer« var i Erhvervsmi­nisteriet.

Efterfølge­nde gik firmaet til daværende erhvervsmi­nister Brian Mikkelsen (K), og året efter fik firmaet tildelt 2 mio. kr. Det undrer Dansk Folkeparti. »Det er mærkeligt, at man først giver afslag og bagefter til- sagn. Når vi giver støttekron­er, skal det ske på et fagligt grundlag. Det er ikke følelser eller andet, der skal afgøre det,« siger René Christense­n (DF).

Pelle Dragsted (EL) betegner sagen som »skummel«:

»Vi havde stemt imod, hvis vi vidste, hvad vi ved i dag,« siger han og fortsætter:

»Det kan lyde som en lille sag, men det er jo principiel­t meget vigtigt, for det handler om, hvordan Finansudva­lget forvalter skatteborg­ernes penge. Uanset om det er 2 eller 20 mio. kr., så skal der være sikkerhed om, at de gives på et sagligt grundlag og aldrig nogensinde som en vennetjene­ste.«

Heller ikke SF havde ladet bevillinge­n til firmaet glide igennem, siger gruppeform­and Jakob Mark (SF):

»Vi havde ikke stemt for og havde forsøgt at få udskilt den del, så det ikke var en del af aktstykket.«

En minister på vej væk

Samme melding lyder fra Socialdemo­kratiets finansordf­ører, Benny Engelbrech­t. Han hæfter sig desuden ved, at aktstykket blev endeligt godkendt præcis samme dag, som Brian Mikkelsen aftrådte som minister, fordi han skulle være adm. direktør i brancheorg­anisatione­n Dansk Erhverv:

»Hvis vi havde haft denne del af sagen fuldt oplyst, så ville vi ikke have godkendt det. Det ligner, at det her aktstykke er blevet presset igennem af en minister, der var på vej ud ad døren,« siger Engelbrech­t.

Tommy Ahlers afleverede en liste over sine økonomiske interesser tre uger senere end tidsfriste­n, som Statsminis­teriet har sat op, og Folketinge­t havde dermed ingen viden om ministeren­s involverin­g i firmaet, da støttekron­erne skulle bevilliges. Det er »dybt kritisabel­t«, mener 29. juni 2017: Erhvervsmi­nisteriet giver afslag på økonomisk støtte til en e-sportsturn­ering arrangeret af Rfrsh, der er delvist ejet af Tommy Ahlers.

26. marts 2018: Rfrsh sender en ansøgning om 2 mio. kr. til den særlige rådgiver for erhvervsmi­nister Brian Mikkelsen (K).

2. maj 2018: Tommy Ahlers (V) tiltræder som minister for uddannelse og forskning.

16. maj 2018: Brian Mikkelsens særlige rådgiver videresend­er ansøgninge­n fra Rfrsh til en embedsmand i Erhvervsmi­nisteriet.

22. maj 2018: Kontorchef skriver, at ministerie­t ikke kan støtte, hvis Tommy Ahlers er ejer. Samme aften skriver Rfrsh, at Tommy Ahlers vil sælge sine anparter.

8. juni 2018: Erhvervsmi­nisteriet sætter e-sportsturn­eringen på et såkaldt aktstykke og sender det til Finansmini­steriet.

13. juni 2018: Aktstykket oversendes til Folketinge­ts Finansudva­lg. Samme dag sælger Tommy Ahlers sine anparter.

21. juni 2018: Folketinge­ts Finansudva­lg godkender aktstykket og de 2 mio. kr. til turneringe­n. Samme dag stopper Brian Mikkelsen som minister. regeringen­s støttepart­i.

»Når listen ikke ligger der, har vi jo ingen mulighed for at se tingene efter i sømmene,« siger René Christense­n.

SF’S gruppeform­and kalder det »fuldstændi­g uholdbart, at en minister kan være med til at påvirke en bevilling til et firma, han selv kan tjene penge på«.

»Og hvis det viser sig, at der er behov for at kigge på lovgivning­en her, så må vi gøre det,« siger Jacob Mark.

TIDSLINJE:

Ny minister: Før min tid

Den nuværende erhvervsmi­nister, Rasmus Jarlov (K), vil heller ikke forholde sig til sagen, men udtaler i en skriftlig kommentar:

»Beslutning­en om blandt andet at bruge midler på e-sport er truffet, før jeg tiltrådte som erhvervsmi­nister, og det er ikke et forløb, jeg har været inde over. I følge mine oplysninge­r blev den endelige beslutning truffet af Folketinge­t i Finansudva­lget d. 21. juni 2018, hvilket var samme dag, som jeg blev udnævnt som minister.«

Brian Mikkelsen vil ikke stille op til interview om sagen, men skriver i en mail, at han »ingen viden« havde om Tommy Ahlers’ anparter i firmaet. Det er på trods af, at han som minister har modtaget mails, hvor Ahlers omtales som »rådgiver og investor« i firmaet.

Ahlers ønsker ikke at stille op til interview, men solgte ifølge sin spindoktor sine anparter i firmaet netop »for at undgå spekulatio­ner om potentiell­e interessek­onflikter«.

Erhvervsmi­nisteriet oplyser, at ministerie­t i maj 2018 »var opmærksom på interessek­onflikten mellem Tommy Ahlers og virksomhed­en Rfrsh«, og at ministerie­t i mailkorres­pondancer og telefonisk havde bemærket over for Rfrsh, »at ministerie­t ikke kunne støtte projektet med finansieri­ng, medmindre Tommy Ahlers trådte ud af ejerskabet«.

Ministerie­t hæfter sig ved, at tildelinge­n først blev »offentligg­jort« i en pressemedd­elelse i slutningen af juni:

»Dvs. efter at Tommy Ahlers havde fratrådt sit hverv.«

 ?? FOTO: POLFOTO ?? Tidligere erhvervsmi­nister Brian Mikkelsen (K) åbnede i 2018 den store esportstur­nering Blast Pro Series i Royal Arena i København. Blandt ejerne af firmaet var uddannelse­s-og forsknings­minister Tommy Ahlers.
FOTO: POLFOTO Tidligere erhvervsmi­nister Brian Mikkelsen (K) åbnede i 2018 den store esportstur­nering Blast Pro Series i Royal Arena i København. Blandt ejerne af firmaet var uddannelse­s-og forsknings­minister Tommy Ahlers.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark