ALBERTE WINDING
Du har tidligere skrevet børnebøger og romaner, hvorfor trængte en voksenbog om barndom sig på netop nu?
»I forbindelse med, at jeg fyldte 50 år, var der flere forlag, der henvendte sig, men jeg syntes ikke, at jeg passede ind i biografi-genren, men så voksede det i mig – det hører måske min alder til? Folk, som laver helt almindelige ting, har nok også et behov for at give noget videre til deres børn og børnebørn. Om man er hjemmehjælper eller musiker, er det naturligt at gøre status, tror jeg. Men det tog mig noget tid at finde formen på det, jeg havde på hjerte.«
I slutningen af bogen skriver du: »Vi har alle mistet. En far, en bror, en ven. (…) Der er mange, der er døde, sådan er det med livet.« Er det også derfor, at du finder det relevant at sætte ord på, hvad det gjorde ved dig at miste din mor som otteårig?
»Ja, i dag står det nok tydeligere for mig, at jeg ikke var alene i den der sorg eller i den stigmatisering, der ligger i, at en forælder er død. Den orker man jo slet ikke som barn – det er op igen, videre. Der er en stor tilfredsstillelse for os mennesker ved opleve, at der er en normalitet i vores anormalitet.« I dag findes der sorggrupper for børn, der har mistet en forælder – hvordan blev det tacklet, da din mor tog sit liv?
»Hold nu op, hvor de gjorde deres bedste, min far og stedmor, og de gjorde jo egentlig nogle ret drastiske ting ved at sige: ”Godt, vi samler os, vi flytter til Ærø, vi er i naturen, vi har husdyr.” Min far sagde nærmest sit job op på DR og arbejdede derovrefra, og min stedmor gik hjemme med os, til hun var nødt til at tage et job, fordi vi ingen penge havde. De prøvede virkelig. Og alligevel forsvandt de jo ind i deres egne problemer og … det gør man jo nok som voksen. For de var også rigtig følsomme mennesker. Så det var svært at snakke med dem om det. Min far græd simpelthen så meget, når han snakkede om Lulu. Så tænk, hvis jeg havde haft en sorggruppe. Det ville have været rart at have haft et bord med andre nøgterne børn. Der er noget i øjnene på børn, der har mistet, noget ”puhgrr” – øjnene er ligesom store. Blikket er vakt.« Født 1963 i Mønge og har siden boet mange år i København og på Ærø. Datter af forfatter og tv-producer Thomas Winding og forfatter og manuskriptforfatter Lulu Gauguin, der er barnebarn af kunstneren Paul Gauguin.
Medvirkede som barn sammen med sine halvbrødre, Kasper Winding (fælles far) og Aske Bentzon (fælles mor), i sin fars udsendelser for B&u-afdelingen i Danmarks Radio.
Begyndte at skrive musik som 19-årig og blev tre år senere kendt som Luna i ”Bamses Billedbog” samt julekalenderen ”Bamses Julerejse”. Har medvirket på flere ”Åh Abe”-plader og udgivet både børne- og popplader produceret i samarbejde med bl.a. Benjamin Koppel og Jan Rørdam, som hun blev skilt fra i 2001. Blev i 2015 gift igen med guitaristen Andreas Fuglebæk.
Har udgivet en lang række børnebøger, sangbøger samt tre romaner.
Har haft succes med pophits som ”Lyse nætter” og ”Min klub først”, som hun synger sammen med datteren Josefine Winding.
Musiker og forfatter Alberte Winding