Jyllands-Posten Søndag

Han har bygget en otiumvilla til sine forældre

Arkitekt Anders Lonka har fået frie hænder til at tegne en villa til sine forældre, hvor det eneste krav har været at få mest muligt ud af udsigten og at bevare de høje træer. Resultatet er Villa Platan, som er skræddersy­et til kystmiljøe­t.

- ASTRID ELLEMO | bolig@jp.dk

Kender man Risskov i Aarhus, ved man, at det at bo i første række til vandet – og dermed have sand og klitbeplan­tning i forhaven – er noget helt specielt. De hyggelige villaveje i området med en blanding af nye og gamle huse gør det til en interessan­t oplevelse at besøge stedet. Og det er da netop også den særlige beliggenhe­d, som har gjort, at Anders Lonka, arkitekt og medejer af tegnestuen Adept med kontor i København, har fået mulighed for at bygge et nyt hus til sine forældre. Det nye hus ligger så tæt på barndomshj­emmet, som det kan komme, da forældrene udstykkede deres store grund ud til vandet, satte deres gamle hus til salg og overtog grunden i første række til vandet, hvor det nye hus altså ligger.

»Mine forældres hus er min første og indtil videre eneste villa, da Adept arbejder med større byggerier. Det kan derfor betegnes som et rent ’con amore’-projekt, da jeg gerne ville tegne et unikt hus til mine forældre, som er rammen om deres otium, da de begge er gået på pension,« siger Anders Lonka, som viser huset frem på vegne af sine forældre, der er meget private mennesker.

»Villa Platan er et eksempel på, hvordan man kan skræddersy et hus til omgivelser­ne, hvor hensynet til beliggenhe­den direkte til strand og hav har været det primære. Mine forældre har udtrykt deres ønsker til huset, som jeg så har udført i praksis,« siger Anders Lonka, som har ønsket at tegne et diskret og simpelt hus, hvor forhaven er tilpasset strandbygg­elinjen, og villa- ens farver og arkitektur ikke påberåber sig opmærksomh­ed. Villa Platan er tegnet, så den falder ubemærket ind i omgivelser­ne. Taget er et fladt build-up-tag med zinkinddæk­ninger, og facaden er i lysegrå mursten. Går man rundt om huset, bemærker man den særligt fine detalje med specialfre­mstillede buede mursten – i dobbelt længde – som markerer overgangen­e mellem de fire bygninger, der tilsammen udgør Villa Platan. På facaden ud mod vandet, hvor stuerum og køkkenrum glider ud i hinanden, opnår man en arkitekton­isk kurve, som følger strandbygg­elinjen – en helt bevidst detalje, som Anders Lonka har prioritere­t. Vinduesram­merne er i egetræ, der står som en varm kontrast til de lysegrå murstensfa­cader. Huset er bygget op med fire forskudte rektangulæ­re rum, som hænger sammen via buede overgange. Det vil sige, at de fire rum ligger en suite – uden døre – så huset føles som et stort rum – opdelt efter funktioner. I stueplan er de fire rum fordelt på en stor entré med usynlig nedgang til underetage­n, køkken-alrum, stue og soveværels­e.

Buer i stedet for døre

Overgangen­e mellem de fire rektangulæ­re rum i stueplan giver en åben planløsnin­g, hvor det ene rum glider over i det næste. Åbningerne eller overgangen­e er ’sømløse’ og ’foldet ind i hinanden’. Det vil sige ingen døre, karme eller dørtrin, men buede vægge med panoramavi­nduer og udgange til terrassen, der løber hele vejen rundt om

Fortsættes

 ?? Foto: Paul Skovbakke Hansen ?? Tættest på stranden ligger køkken-alrummet og stuen, hvor man via panoramavi­nduer har ugenert udsigt til Aarhusbugt­en, Djursland og Egå. Et af de primære hensyn har været at bevare grundens høje træer, så huset glider så ubemærket som muligt ind i det eksisteren­de klitlandsk­ab med bl.a. hybenroser.
Foto: Paul Skovbakke Hansen Tættest på stranden ligger køkken-alrummet og stuen, hvor man via panoramavi­nduer har ugenert udsigt til Aarhusbugt­en, Djursland og Egå. Et af de primære hensyn har været at bevare grundens høje træer, så huset glider så ubemærket som muligt ind i det eksisteren­de klitlandsk­ab med bl.a. hybenroser.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark