Fra Filantropi til Forretning
21 virksomheder har sat sig i spidsen for at udvikle forretningsmodeller, som skal bidrage til en bæredytig udvikling.
Dansk Industri og Industriens Fond har i samarbejde med Global Compact Network Denmark skudt et stort og ambitiøst projekt i gang med titlen ”FN’S verdensmål - Fra Filantropi til Forretning”.
Projektet omfatter 21 virksomheder, der alle arbejder aktivt for at udvikle nye forretningsmodeller, som skal bidrage til en bæredygtig udvikling og samtidig styrke forretningen. Virksomhederne vil efterfølgende være danske klasseeksempler på, hvordan man kan gøre en forretning ud af at løse nogle af de vigtigste ud- fordringer, vores samfund står over for. De 17 fælles verdensmål for klodens tilstand og befolkning i 2030 er pejlemærker for både offentlige og private aktører i hele verden. De skaber en global bevægelse og en stigende tendens til, at markedet kræver fokus på bæredygtige produkter. Det betyder, at investeringer og partnerskaber i stigende grad bliver knyttet til én eller flere af FN’S mål i form af krav, incitamenter og betingelser til virksomheder i hele verden.
Der er med andre ord skabt en helt ny ramme og et fælles, globalt sprog. Forretningsmodeller, der taler ind i det, som for mange kan blive en væsentlig konkurrencefordel. Og de virksomheder, som leverer innovative løsninger, der bidrager til at løse verdens største problemer, er også morgendagens vinde- re. På den måde giver verdens store udfordringer også nye muligheder for mange virksomheder.
For andre virksomheder er verdensmålene et vink med en vognstang om at sadle om eller tænke i nye baner. Klimaforandringer, urbanisering, knaphed på ressourcer og befolkningstilvækst kan udgøre trusler for virksomhederne. Når kaffebønderne i Afrika ikke kan tjene nok penge i plantagerne, søger de mod byerne. Det er for eksempel en trussel for kaffeproducenten i Danmark, som er afhængig af en fast forsyning af kaffebønner. Derfor underviser en virksomhed som Peter Larsen Kaffe A/S de lokale bønder i at skabe miljømæssige og rentable plantager til gavn for virksomheden, miljøet og den lokale befolkning.
Virksomhedernes arbejde med verdensmålene er ikke filantropi – det er slet og ret et spørgsmål om strategisk forretningsudvikling, konkurrencekraft og license to operate.
Derfor arbejder mange virksomheder allerede med at balancere deres økonomiske nøgletal med en miljømæssig og samfundsansvarlig bundlinje. De har oplevet, at det skaber øget værdi for dem selv og for samfundets balance, når de integrerer bæredygtighed i deres forretning. Potentialet for danske eksporteventyr baseret på FN’S verdensmål er stort. Bæredygtighed spiller direkte ind i Danmarks internationale styrkepositioner. Det gælder for eksempel grøn energi, vand, miljø, fødevareteknologi og cirkulær økonomi. Nu handler det om at værne om og udbygge disse styrkepositioner – for konkurrencen bliver hårdere.
Det kræver, at virksomhederne formår at integrere verdensmålene i nye forretningsmodeller, og det er lettere sagt end gjort. Projektet ”Fra Filantropi til Forretning” er en meget ambitiøs satsning fra dansk erhvervsliv, som skal sikre, at det lykkes.
Følg med på sdgforretning.dk og på Linkedin: DI – Fra Filantropi til Forretning.