Aarhus Universitet trækker på tværfagligheden i kampen for bæredygtighed

Fakultetet for Science and Technology mener, at universiteterne skal tage et stort ansvar. Derfor byder de skarpt ind, når det kommer til at sætte grønne tal på bundlinjen af klimaregnskab og samfundsudvikling.

Globale, samfundsmæssige udfordringer. Det lyder stort, men det er ikke desto mindre de områder, Aarhus Universitets fakultet for Science and Technology arbejder hårdt på at udvikle løsninger til.

»Der er to bevæggrunde, der er vores drivkraft i vores arbejde om bæredygtighed. Den ene er vores baggrund, fordi vi har mange forskningsaktiviteter, der befinder sig inden for netop det område. Den anden er, at vi som samfundsaktør føler, at det er vigtigt, at vi bidrager aktivt til at løse disse udfordringer,« fortæller Niels Chr. Nielsen, professor og dekan på fakultetet for Science and Technology.

Gennem sine syv nye interdisciplinære, tematiske forskningscentre inden for områderne cirkulær bioøkonomi, materialer, vand, digitalisering, fødevarer, klima og life science samler universitetets forskere og studerende med forskellige fagdiscipliner og udnytter dermed de muligheder, der ligger i samspillet mellem klassisk naturvidenskab, sektororienteret forskning og ingeniøraktiviteter.

»De her udfordringer er så store, at hvis ikke man får nogle væsentlige videnskomponenter og uddannelseskomponenter ind, så får man ikke løst de her opgaver. Vi vil ind og være aktive på både forskning, uddannelse og myndighedsrådgivning, så vi kan hjælpe samfundet med at finde basisniveauerne for bæredygtighed og være med til at udvikle løsninger,« siger Niels Chr. Nielsen.

På tværs af faggrænser

I øjeblikket fokuserer fakultetet på at dreje projekterne tydeligt i retning af FN’S verdensmål, og her er de tematiske centre i centrum. De er en del af den langsigtede strategi.

Ved at arbejde på tværs af de traditionelle faggrænser, mener dekanen, at der kan udvikles forskningsaktiviteter inden for bæredygtighed, der kan blive førende både nationalt og internationalt.

»Centrene arbejder specifikt med at løse de samfundsmæssige udfordringer. Eksempelvis arbejder et center for vandteknologi med teknologiske løsninger for renere og bedre drikkevand til verdens befolkning. I en dansk kontekst betyder det blandt andet at sikre, at der ikke kommer kvælstoffer og pesticider i vores grundvand,« forklarer Niels Chr. Nielsen.

»Vi laver også sensor-teknologi, som kan måle komponenterne i vandet, sådan at man kan regulere mere præcist.«

Science and Technologi blev oprettet i januar 2011, da man sammenlagde Det Naturvidenskabelige Fakultet, Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, og året efter i 2012 blev også Ingeni- ørhøjskolen fusioneret ind i fakultetet. På den måde har man samlet en lang række kompetencer og områder under det samme flag for at effektivisere den tværfaglige forskning.

»Skal man for eksempel tilvejebringe fødevarer på en bæredygtig måde, er det fornuftigt at kigge på hele værdikæden. I en cirkulær økonomibetragtning hele vejen fra den primære produktion af planterne til formationen af fødevarer, tages der højværdistoffer ud undervejs i cyklussen, så man på den måde skaber mange produkter ud af det,« lyder det fra professor og dekan Niels Chr. Nielsen.

Uddanne de unge

Universitetet vil ikke blot forske og udvikle – det vil også engagere og fastholde den næste generation af talentfulde forskere. Det vil de gøre ved at talentudvikle, rekruttere og ansætte lovende unge mænd og kvinder, et godt studie- og arbejdsmiljø, gennem et godt erhvervssamarbejde og styrket internationalisering og forskningsinfrastruktur samt basal, effektiv støtte.

»Der er stor bevidsthed om bæredygtighed blandt de unge mennesker. De vil gerne bidrage og arbejde med det her, og derfor vil vi meget gerne løfte de unge mennesker ind, så de kan hjælpe med at løse disse udfordringer,« siger Niels Chr. Nielsen. Han kalder det for en samfundspligt, og heldigvis er både virksomhederne, politikerne og de studerende interesserede i den anden bundlinje – nemlig klimaregnskabet.

»Universiteterne skal tage et ansvar. De skal gå ind og deltage og byde sig til som aktive bidragsydere, og derfor spiller vi os stærkt ind på banen. Og det er dejligt at se, at vi faktisk har mulighed for at gøre en forskel.«