Udgifter til tolke er steget markant i flere af landets skoler
Regeringen er i gang med at undersøge, om der kan laves endnu mere brugerbetaling på tolke. Skoler og kommuner frygter, at børnene bliver taberne, hvis forældre selv skal betale for tolke til forældremøder.
»Det værste, der kan ske, er, at vi sidder og taler om vigtige ting, hvorefter forældrene går hjem uden at have forstået, hvad vi har snakket om. Så hjælper det ikke så meget.«
»Det er ikke kun sproget, der er svært, men også kulturen.«
Sådan lyder det fra to skoleledere i henholdsvis Viborg og Randers. De er begge ansat på skoler, der har modtaget mange flygtningebørn. De benytter sig begge af muligheden for at bestille tolke på kommunens regning for bedst muligt at inddrage forældre i børnenes skolegang. Og begge skoler er en del af tal, der viser, at udgifterne til tolke er steget i landets største kommuner, i takt med at de har modtaget flere flygtninge.
Aktindsigter, som JyllandsPosten har fået, viser, at udgifterne til tolke på skoleområdet i otte af landets største kommuner er gået fra 2,67 mio. kr. i 2014 til 4,05 mio. kr. i 2017. En stigning på godt 50 pct. I Viborg er stigningen helt oppe på 144 pct. Kommunen brugte i alt 245.487 kr. til tolkebistand i kommunens skoler i 2014 mod 600.610 kr. i 2017.
Inden længe kan det dog være slut med at få betalt tolkebistand af kommunen. Flere politikere ønsker, at regningen i stedet sendes til forældrene.
»Hvis folk ikke har lært det danske sprog inden for en bestemt periode, så må de selv betale det, det koster. Så kan det offentlige rekvirere tolkningen, og så kan regningen blive sendt til de personer, der har haft brug for tolkningen. Sådan mener vi, det bør være,« siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.
Efter pres fra netop Dansk Folkeparti besluttede et politisk flertal i forbindelse med finanslovsaftalen 2018 at indføre et brugergebyr på fremmedsprogstolkning på sundhedsområdet for personer, der har været i Danmark i tre år. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har allerede i Folketinget ytret, at hun er villig til at udvide ordningen »i det omfang, det overhovedet giver mening,« som hun formulerede det under en behandling af et lovforslag sidste år. I dag oplyser ministeren i et skriftligt svar, at regeringen er i gang med at undersøge, om det vil kunne lade sig gøre:
»Når man kommer til Danmark, så giver det helt sig selv, at man selvfølgelig skal lære dansk. Sproget er en nødvendig forudsætning for, at man kan tage aktiv del i samfundet, begå sig på arbejdsmarkedet og få Danmark ind under huden i øvrigt. Derfor er vi også i regeringen i gang med at se nærmere på, om vi kan indføre yderligere regler for, at når man har været i Danmark i en periode, så forventes man altså at kunne dansk på et tilstrækkeligt niveau, og så kan man ikke bare få stillet gratis tolkning til rådighed.«
Sprog og kultur er svært
I skoler og i kommuner frygter man for konsekvensen af et brugergebyr på tolke:
»Hvis der bliver indført brugerbetaling for folk, der har boet her i mere end tre år, skal vi være sikre på, at de har lært dansk. Men virkeligheden er bare, at det har mange af dem ikke,« siger Ida Jensen, skoleleder på Søndre Skole i Viborg. Hun advarer mod, at der vil være familier, som ikke bare fravælger tolken, men også at møde op på skolen.
Skoleleder på Nørrevangsskolen i Randers, Martin Hyldgaard Larsen, forklarer, at skolen har ansat lærere og pædagoger, der kan et andet sprog end dansk. Derudover bestiller skolen tolke, når den mener, der er behov for det.
Hvis der kom brugerbetaling på tolke, vil det så være muligt at anvende de tosprogede lærere til at hjælpe med oversættelse?
»Ikke i det omfang, vi bruger tolke. Det vil klart forringe kvaliteten og give nogle udfordringer. Jeg er sikker på, at nogle forældre vil lade være med at møde op eller møde op uden tolk,« siger Martin Hyldgaard Larsen.
Ida Jensen er enig:
»Hvis ikke forældrene forstår, hvad det er, der bliver sagt, bliver det umuligt for skoler og forældre at arbejde sammen om at få et god skolegang for et barn. Det er ikke kun sproget, der er svært, men også kulturen. Mange af vores elever kommer fra en mellemøstlig skolekultur og skal derfor også finde sig til rette i skolekulturen i Danmark.«
I Aarhus advarer rådmand for Børn og Unge Thomas Medom (SF) mod, at regningen kan ende med at blive endnu højere, hvis det ender med, at der kommer brugerbetaling på skoleområdet.
»Havde vi ikke brugt pengene på det her, kunne det hurtigt blive dyrere. Der skal kun være et barn, der ikke lykkes i livet, før udgifterne er meget større end de samlede udgifter på tolke over en hel byrådsperiode.«
»Ærgerlig« over betaling
Skolechef i Randers Kommune, Henrik Johansen, forklarer, at der siden skoleåret 2014/2015 er kommet 348 nye elever til kommunen, hvoraf der for en større gruppe har været brug for tolke i forbindelse med forældresamarbejdet. Han kalder det ærgerligt, hvis der bliver ind- ført brugerbetaling på tolke.
Da regeringen og Dansk Folkeparti ved sidste års finanslov blev enige om at indføre brugerbetaling for fremmedsprogstolkning i sundhedsvæsenet, blev der samtidig tilføjet, at brugerbetalingen »bør« udvides til andre områder i den offentlige sektor.
Martin Henriksen forklarer, at regeringens undersøgelse skulle have været færdig i juni, og at partiet allerede har rykket for et svar og nu vil gøre det igen. Han afviser samtidig skoleledernes bekymringer:
»Forældrene må sørge for, de lever op til deres ansvar, og hvis de ikke gør det, så træder det offentlige til med en tolk, men sender regningen til forældrene. Så jeg mener, det vil være en yderst hjælpsom ordning at gøre det denne måde.«
Ud over Dansk Folkeparti presser regeringspartiet Liberal Alliance også for at få indført brugerbetaling på tolkning for indvandrere, der har boet i landet i tre år. Laura Lindahl, der er partiets ordfører for den kommunale sektor, siger, at det ikke bare er et økonomisk spørgsmål.
»Man møder kvinder og mænd, der sidder på 20. år i Danmark uden at kunne dansk. Det kan lade sig gøre, fordi vi tilbyder tolkebistand til alt. Hvis man fjernede det, vil man øge incitamentet til, at de tilegnede sig det danske sprog,« siger hun.
Det har ikke været muligt at få oplyst, hvornår regeringens undersøgelse er klar.