Jyllands-Posten

Han skader danskheden

-

Hvis der er nogen, der går op i at udbrede og styrke danskheden, dansk sprog og dansk kultur, er det Dansk Folkeparti. Desværre har DF’s Søren Espersen gjort stor skade på den anseelse, som det danske mindretal nyder i Sydslesvig.

Espersen har nemlig sagt på DK4, at »vi vil gerne have et Danmark til Ejderen. Naturligvi­s. Det må også være det danske mindretals idé, ellers forstår jeg det slet ikke.« Det har spredt sig til de tyske medier (endda store, landsdække­nde aviser) og vakt ramaskrig. Det burde Espersen havde forudset.

Hans udtalelse om ”Danmark til Ejderen” gavner ikke ligefrem det danske mindretal i Sydslesvig. ”Danmark til Ejderen”tankegange­n kommer jo fra Orla Lehmanns Ejder-program fra 1842, som blev en af årsagerne til udbruddet af treårskrig­en i 1848 (Første Slesvigske Krig). Det er ikke til at spøge med. Slet ikke over for en tysk offentligh­ed, hvis selvopfatt­else og debatkultu­r på mange måder bygger på historiens begivenhed­er.

Espersens udtalelse stiller det danske mindretal i et dårligt lys, fordi de pludseligt skal tages til indtægt for hans ”rablerier”. Det er særligt skadeligt, fordi slesvighol­stenerne går til delstatsva­lg til maj, og det danske mindretals parti SSW som altid stiller op. Nu skal SSW bruge tid og kræfter på at tage afstand fra SE i stedet for at promovere egen politik.

SSW’s rolle og status er nemlig i forvejen omstridt. Efter sidste delstatsva­lg i 2012 fik det danske mindretals parti stor kritik fra den borgerlige fløj, fordi partiet er fritaget fra den høje spærregræn­se på 5 pct. som konsekvens af København-Bonn-erklæringe­n fra 1955 om mindretall­enes rettighede­r.

Fritagelse­n fra spærregræn­sen gjorde det nemlig muligt, at SSW kunne regere sammen med SPD og De Grønne med kun ét mandats flertal.

Det danske mindretals stilling, grænsedrag­ningen og forståelse­n af national identitet kan være sprængfarl­ige emner i den offentlige debat i Tyskland. At tale om ”Danmark til Ejderen” vækker følelser i folk. Det kan ikke affejes som en uskyldig joke.

Som en, der har stor interesse for tyske forhold og har et stort netværk i Nordtyskla­nd, frygter jeg oprigtigt, at Søren Espersens udtalelse vil skade det danske mindretal. Også selv om Espersen efterfølge­nde har forklaret, at udtalelsen skete med et glimt i øjet. Jakob Esmann retorikstu­derende, tidl. stud.mag. i tysk Rådmandsga­de 88, st.tv., København N

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark