Jyllands-Posten

Den store forbrydels­e

-

Inger la Cours læserbrev burde egentligt være bragt som leder eller på forsiden. Måske under overskrift­en ”Rød stues store forbrydels­e mod vore børn”.

Jeg, som kom i skole i 1937, og som dermed kom til at lære at læse Prins Valiant inden jul samme år. Siden lærte jeg efterhånde­n at skrive kladde med blyant og viskelæder og derpå renskrive teksten med skråskrift, blæk og radervand. Der var også ro og orden i klasserne. Det blev der insisteret på. I 1987 gik jeg på pension efter 32 år i FN’s Field Service. Min sidste postering var i Geneve.

Vi havde en 7-årig efternøler, som gik i fransk skole. For at undgå den store risiko, som det efter min mening ville medføre, om vi rejste hjem og satte ham i en dansk skole, forblev vi derfor i Frankrig. Vores søn fuldendte derfor sin skolegang i franske skoler og sluttede med en naturviden­skabelig studentere­ksamen. Her lærte han også engelsk, spansk og tysk.

Nu var en fransk studentere­ksamen (baccalauré­at) afslutning­en på et ret effektivt skoleforlø­b, idet den blev aflagt for fremmede, beskikkede censorer. Skolens egne lærere deltog ikke hverken med årskarakte­rer eller en tilstedevæ­relse ved selve eksamen. Derfor blev denne eksamen også rimeligt ens over hele Frankrig. Der må dog bestilles noget, om der skal opnås gode karakterer. Det kunne Danmark lære noget af.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark