Den store forbrydelse

Inger la Cours læserbrev burde egentligt være bragt som leder eller på forsiden. Måske under overskriften ”Rød stues store forbrydelse mod vore børn”.

Jeg, som kom i skole i 1937, og som dermed kom til at lære at læse Prins Valiant inden jul samme år. Siden lærte jeg efterhånden at skrive kladde med blyant og viskelæder og derpå renskrive teksten med skråskrift, blæk og radervand. Der var også ro og orden i klasserne. Det blev der insisteret på. I 1987 gik jeg på pension efter 32 år i FN’s Field Service. Min sidste postering var i Geneve.

Vi havde en 7-årig efternøler, som gik i fransk skole. For at undgå den store risiko, som det efter min mening ville medføre, om vi rejste hjem og satte ham i en dansk skole, forblev vi derfor i Frankrig. Vores søn fuldendte derfor sin skolegang i franske skoler og sluttede med en naturvidenskabelig studentereksamen. Her lærte han også engelsk, spansk og tysk.

Nu var en fransk studentereksamen (baccalauréat) afslutningen på et ret effektivt skoleforløb, idet den blev aflagt for fremmede, beskikkede censorer. Skolens egne lærere deltog ikke hverken med årskarakterer eller en tilstedeværelse ved selve eksamen. Derfor blev denne eksamen også rimeligt ens over hele Frankrig. Der må dog bestilles noget, om der skal opnås gode karakterer. Det kunne Danmark lære noget af.