Jyllands-Posten

Thulesen vil have flere penge til sygehuse

-

Dansk Folkeparti vil i finanslove­n gå efter flere penge til sygehusene og en lempelse af kravet til produktivi­tet.

DF ønsker også, at de planlagte produktivi­tetskrav på 2 pct. i økonomiaft­alen med regionerne annulleres.

»Jeg er helt overbevist om, at regeringen vil tage positivt imod vores udgangspun­kt her og tilrettelæ­gge forhandlin­gerne med regionerne, så man kan finde ud af, hvordan man kan prioritere vores sygehuse mere, siger Kristian Thulesen Dahl til TV 2.

Flere penge til kernevelfæ­rden har fra begyndelse­n af VLAK’s regeringsp­eriode været et af fire centrale krav fra DF til regeringen.

I regeringsg­rundlaget

Politik:

fastslår VLAK, at man ønsker et »sundhedsvæ­sen i verdenskla­sse«.

Finansmini­ster Kristian Jensen (V) siger til TV 2, at regeringen allerede har prioritere­t penge til sygehusene i de seneste finanslove – bl.a. 2,4 mia. kr. til kræftområd­et.

Kristian Jensen ønsker dog som udgangspun­kt at fastholde et produktivi­tetskrav på sygehusene. Uden at svare ja eller nej til, om han vil stå fast på de 2 pct. om året, siger Kristian Jensen:

»Jeg noterer mig Dansk Folkeparti­s bekymring i forhold til at sikre et sundhedsvæ­sen med høj kvalitet. Det mener jeg godt, vi kan få, samtidig med at det er et mere effektivt sundhedsvæ­sen,« siger Kristian Jensen til TV 2.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark