Lægdommere i Højesteret

Under overskriften ”Det er på tide at gå Højesterets kritisk efter i sømmene” skriver fuldmægtig cand.jur. Anders Trebbien Daugaard (JP 4/3) om et emne, der lægger sig tæt op ad en debat, der optager mig.

Nogle gange har jeg – som har været lægdommer gennem ca. 30 år – i pressen luftet det synspunkt, at nogle af de højesteretsdomme, jeg har læst og på anden vis sat mig grundigt ind i, burde have været behandlet af et dommerpanel bestående af et, måske, ligeligt antal juridiske dommere samt lægdommere.

Jeg kan sagtens i grundlaget for oprettelsen af lægdommersystemet i sin tid finde holdepunkter samt argumentation for dette synspunkt. Når jeg nu og da har luftet dette forslag om lægdommermedvirken i Højesteret, er det også på baggrund af min vurdering af nogle af de voteringsargumentationer, som er baggrund for afsagte domme.

Der er ret ofte i højesteretdommernes argumentation såvel jura som alm. lægmandsbetragtninger og bedømmelser. Tit, forekommer det mig, er der flere lægmandsbetragtninger end ren jura i henhold til lovparagraffer. Højesteret kunne vinde ved, at der i visse sager blev tilført Højesteret et lægdommertilskud. Dette emne burde være relevant at tage op i samfundsdebatten.

Kjeld Krageskov Klosterbanken 18, Slagelse