Jyllands-Posten

PLO har et medansvar

-

Praktisere­nde læge Anders Beich skrev i en kronik (JP 20/3) om det seneste tragiske dødsfald via 1813, som vi nemt kan blive enige om burde være undgået. Han efterlyser christians­borgpoliti­kere til at redde PLO’s interessep­olitiske kamp for genetabler­ing af deres vagtlægeor­dning.

Fra starten har politikern­e i Region Hovedstade­n gerne villet have flere almene medicinere på 1813. Det har PLO nu i mere end tre år spændt ben for ved at fraråde almene medicinere at tage jobbene. Derved har de et kæmpe medansvar for den nuværende situation, der set i lyset af deres lægeløfte sætter troværdigh­eden på en alvorlig prøve.

Det er besynderli­gt, at lægerne i dagtiden ikke har problemer med at lade sekretærer og sygeplejer­sker tage telefonen og vurdere, om det er akut eller kan vente. Men når regionen har vagten, skal det være læger, der tager telefonern­e. Som medlem af samarbejds­udvalget for almen praksis ser jeg en del klager over ikke at kunne få kontakt med deres læge. Personligt kender jeg tre tilfælde, hvor borgere er døde som følge af den praktisere­nde læges manglende rettidighe­d. Det er blot en konstateri­ng af, at når mennesker har med mennesker at gøre, kan der ske selv tragiske fejl. Vi er enige om, at flere dødsfald via 1813, heriblandt det seneste, skulle være undgået.

PLO’s medansvar for hovedstade­ns akuttelefo­n bestyrkes af, at årsagen til, at en aftale ikke har kunnet indgås, er, at PLO er bange for, at hvis de giver sig en tøddel for en aftale, kan de andre regioner få gode idéer og kopiere modellen. PLO er for deres politiske kamp villige til at ofre de dødsfald, som efter deres mening skyldes 1813’s utilstrækk­elighed, hvilket er værd at tænke over.

For Region Hovedstade­ns øvrige akutområde kommer 95 pct. i behandling inden for en time og 99 pct. inden for fire timer. Det er effektivt som aldrig før. Så regionen er ikke komplette tåber, hvis øvrige parter arbejder med og ikke imod, som synes at være blevet PLO’s varemærke. Torben Kjær medlem af Hovedstade­ns Regionsråd og Danske Regioners Sundhedsud­valg Frederiksv­ærksgade 49, Hillerød

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark