Tiltrængt oprydning
I efteråret offentliggjorde regeringen en kulegravning af det danske erhvervsfremmesystem. Og med god grund: De samlede bruttoudgifter til erhvervsfremme løber op i 4,7 mia. kr. om året, og i systemet er der knap 1.900 fuldtidsstillinger og mere end 250 aktører.
Systemet udgør et tjørnekrat af strategier, partnerskaber, handlingsplaner, projekter og initiativer. De fordeler sig på lokalt, tværkommunalt, regionalt, tværregionalt og nationalt niveau. Hvert eneste tiltag er udsprunget af gode ambitioner om at styrke væksten og skabe job i Danmark. Men for den enkelte virksomhed er vi endt med et system, der langtfra er optimalt.
En kortlægning blandt DI’s medlemmer viser, at halvdelen af alle virksomheder slet ikke eller kun i lav grad kan gennemskue tilbuddene. Det er f.eks. vanskeligt at se det fornuftige i, at en fødevarevirksomhed kan indgå i op til fem forskellige fødevareklynger inden for samme geografiske område. Alle medfinansieret af skattekroner. I DI er vi optaget af, at den offentlige sektor er dygtigt og effektivt drevet. Det gælder i højeste grad også den del af den offentlige sektor, der støtter virksomhederne. Vi har brug for en oprydning, der skaber en klar ansvarsfordeling for, hvem der gør hvad, så overlap fjernes. Og vi har brug for et enkelt og over-