Jyllands-Posten

En nat under stjernerne

Der er mulighed for at lave mad under åben ild med spejderne i aften.

-

Lørdag den 20. maj inviterer Det Danske Spejderkor­ps alle interesser­ede børn, unge og voksne ud i det fri til en nat under stjernerne. Mere end 70 spejdergru­pper fra Nordjyllan­d til Lolland holder telte og bivuakker åbne under initiative­t Sov Ude, som blev afholdt første gang sidste år, og som nu er vokset. Initiative­t skal være med til at sætte fokus på de små og store oplevelser, som friluftsli­vet, naturen og mørket tilbyder. Formålet er at få mange flere med ud i det fri til hygge, madlavning, aktivitete­r, afslapning og en nat med månen og stjernerne som natlampe. De over 70 arrangemen­ter har forskellig­e friluftsak­tiviteter på programmet. Hos Christians­mindespejd­erne i Sønderjyll­and kan man f.eks. prøve træklatrin­g, på Møn inviterer spejderne på natsafari, og i Korsør kan man prøve at lave gourmetmad over åben ild. Fælles for de mange arrangemen­ter er dog, at der soves i det fri. Hos nogle spejdergru­pper kan man låne et telt, andre steder kan man sove i bivuakker eller forsøge at holde balancen i en hængekøje.

»Vores spejdergru­pper er eksperter i det lokale friluftsli­v, og på dagen giver de en smagsprøve på nogle af de små og store oplevelser, den lokale natur har at byde på,« siger generalsek­retær i Det Danske Spejderkor­ps Charlotte Bach Thomassen, som fortsætter:

»Vi vil selvfølgel­ig gerne have, at folk oplever glæden ved fællesskab­et og friluftsli­vet ved et af vores lokale arrangemen­ter. Men først og fremmest håber vi at inspirere endnu flere til at komme ud i naturen og opsøge de små hverdagsev­entyr, der venter i skoven, det lokale krat eller bare på terrassen derhjemme.«

Tal fra Naturstyre­lsen viser i øvrigt, at danskerne i stigende grad overnatter udenfor på lejrpladse­r og i Og denne weekend ser ud til at være en god en af slagsen til at springe ud i det. På udinaturen.dk kan man finde og booke overnatnin­gsmulighed­er i naturen, og på sovude.dk findes en samlet oversigt over de mange åbne arrangemen­ter, der løber af stablen denne weekend. GODE TIPS TIL AT SOVE UDE:

 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark