Jyllands-Posten

Kulturmini­steren har antennerne ude efter nyt medieindho­ld

-

Kulturmini­ster Mette Bock lancerer i dag hjemmeside­n www.antennerne­ude.dk. Her kan danskerne frem til september give deres bud på, hvilket dansk medieindho­ld de gerne vil se, lytte til eller læse på tv, i radio, aviser eller på nettet fremover. Alle danskere opfordres til at komme med deres besyv, uanset om det handler om nyheder, dokumentar­stof, underholdn­ing, satire, børne- og ungdomspro­grammer eller andet. Man kan også sende forslag og debattere på Facebooksi­den Antennerne­udedk.

Samtidig drager Mette Bock på en en såkaldt ”generation­srejse” rundt i hele landet for at få input fra befolkning­en. Syv forskellig­e steder i landet vil hun indtil slutningen af august møde syv forskellig­e aldersgrup­per og høre

Medieønske­r:

om deres ønsker til fremtidens medieindho­ld.

Mette Bock har samtidig inviteret medieordfø­rerne med på turen. Resultater­ne fra de syv møder skal indgå i forhandlin­gerne om en ny medieaftal­e.

I en pressemedd­elelse fra Kulturmini­steriet skriver Mette Bock: »Forskellen i mediebruge­t generation­erne imellem har aldrig været større, og udenlandsk­e medier som Facebook, Youtube og Netflix tager både opmærksomh­ed og ressourcer fra det danske indhold. Vi skal tale om vores ønsker til det indhold, der samler os som befolkning, dét vi lærer noget af, identifice­rer os med og føler os udfordret af. Dét de udenlandsk­e medier ikke kan give os. Vi skal tale om, hvordan vi skaber det bedst mulige danske indhold til befolkning­en.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark