Jyllands-Posten

Danske medier går i fælles front mod dansk succesband

-

Seks danske medier truer nu en af dansk musiks største succeser i nyere tid, metalbande­t Volbeat, med at udeblive fra fremtidige koncerter. Det sker i et brev stilet direkte til Volbeats management. Baggrunden er, at to medier blev nægtet akkrediter­ing ved Volbeats udsolgte koncert i Parken i København den 26. august. Det drejede sig om Ekstra Bladet og metalsitet Devilution.

De seks mediechefe­r, der er gået sammen i en henvendels­e til Volbeat, kommer fra – foruden de to nævnte medier – Berlingske, Politiken, BTMX og Jyllands-Posten.

De rejser en kritik mod Volbeats selektive behandling af medierne, da de mener, at de to afviste mediers arbejdsbet­ingelser på stedet blev gjort ringere end andre mediers, både hvad angik fysiske forhold og vilkår for at sende stof-

Musik:

fet hurtigt hjem til redaktione­rne.

»Da dette er sket i kølvandet på kritiske anmeldelse­r fra de pågældende medier, betragter vi overnævnte som en frasorteri­ng baseret på anmeldelse­rnes indhold, hvilket vi naturligvi­s tager afstand fra,« hedder det i brevet.

De seks chefer skriver, at de fremover forventer, at »alle medier« bliver behandlet ens. Enten bliver alle akkrediter­et, eller også får alle nej til akkrediter­ing. Hvis det ikke sker, vil medierne i fællesskab undlade at anmelde koncertern­e. Anmeldervi­rksomhed i Danmark skal være fri og uafhængig, fastslår de seks medier i brevet. Den danske gruppe med Michael Poulsen i spidsen har solgt flere millioner album og er i gang med sin hidtil største turné i Europa. I USA oplever Volbeat også stor succes.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark