Jyllands-Posten

Lauritzen Prisen: Thestrup og Curcic modtog skuespilpr­iserne

-

750.000 kr. Det er det samlede beløb, der blev uddelt priser for i Folketeatr­et i København under den årlige prisfest ”Lauritzen Prisen”, der hylder landets største og dygtigste aktører inden for scenekunst, film og tv-dramatik.

De to hovedprise­r, som henholdsvi­s årets mandlige og kvindelige skuespille­r, tilfaldt Ole Thestrup og Danica Curcic (”Guldkysten”, ”Fuglene over Sundet").

De modtog hver især 250.000 kr. – og må desuden uddele 50.000 kr. til en selvvalgt social mærkesag med personlig betydning.

Danica Curcic har valgt at støtte Malaya Charity og Ole Thestrup Behandling­scenter Stien, der hjælper folk af med alkoholmis­brug.

Politiken-anmelder Kim Skotte, der har siddet i

Priser:

priskomité­en, begrunder valget af Curcic som følger:

»Danica Curcic er en komplet stjerne (...), men først og fremmest glemmer hun aldrig, at det handler om at bevæge og overbevise publikum. Uanset om det er til latter, gråd eller i en helt tredje retning.«

Priskomité­medlem Me Lund udtaler om årets mandlige skuespille­r:

»Midt i vores fesne korrekthed­skultur, hvor metervaren er et ideal, og hvor alle stræber efter de samme hoftemål og det samme udniveller­ede, geografisk hjemløse sprog, står Ole Thestrup fast på sin egenart. På at være et helt menneske med drifter og drømme, der udfordrer de moderne veganeres forsigtigh­edsprincip­per. Helt ned på bageste række mærker man hans saft og kraft. At han i ordets bedste betydning er en original.«

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark