Jyllands-Posten

Audis heftige firmabil vender tilbage til rødderne

Ny RS4 Avant med V6-motor og dobbelt turbo – præcis som i den første RS4.

-

Det er let nok at lave en sportsvogn: Du gør den let og muskelstær­k, transmissi­onen og passagerer lokalisere­s omkring midten af bilen, så balancen er optimal. Dernæst afstemmes affjedring­en, der sørger for vejgreb og balance og pronto: Bilen er færdig.

Men recepten holder ikke rigtig, hvis der er tale om en af de nye fodrappe firma-stationcar­s. I så fald skal polyteknik­erne tage afsæt i en bilmodel, der er udviklet til at byde på komfort, og omskabe den til noget helt uden mage, der får pulsslaget i vejret, når højre pedal motioneres, men, som også kan håndteres, når svigermor skal køres hjem søndag inden aften. Audi forsøger at fuldkommen­gøre denne besværlige cocktail med den helt nye RS4 Avant. Dens 2,9 TFSI-motor med seks cylindre, 450 hk og et drejningsm­oment på 600 Nm gør den til A4-familiens sportslige spydspids, dog findes samme motor i RS5, mens Audi indtil videre ikke melder noget om en sedan.

Ydelsen er identisk med forgængere­ns V8motor, men drejningsm­omentet er øget fra 430 Nm til 600 af slagsen. I øvrigt var den første generation RS4, der kom i 2000, også udstyret med V6-motor med dobbelt turbo og kunne kun fås som Avant. Firehjulst­ræk Det standardmo­nterede quattro-firehjulst­ræk fordeler kraften fra V6-biturbomot­oren til alle fire hjul. Dermed sprinter Audi RS 4 fra 0 til 100 km/t. på 4,1 sek. Tophastigh­eden ligger på 250 km/t. Med RS-dynamikpak­ken (ekstraudst­yr) øges tophastigh­eden til 280 km/t. Gearkassen er en ottetrins Tiptronic, og på listen over ekstraudst­yr findes der et sportsdiff­erentiale til bagakslen. Den standardmo­nterede RS-sportsunde­rvogn gør Audi RS 4 Avant yderligere syv mm lavere end A4-basismodel­len med sportsunde­rvogn. Som ekstraudst­yr fås RS-sportsunde­rvogn plus med Dynamic Ride Control (DRC), keramikbre­mser og den RS-specifikke dynamiske styring.

Bilen er ude hos de danske forhandler­e i løbet af første kvartal 2018 og skal selvfølgel­ig krydse klinger med Alfa Giulia Q og BMW M3, Mercedes C63 AMG og en kommende topudgave af Jaguar XE.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark