Jyllands-Posten

Stjernekok lukker isbutikker

-

I april 2016 blev isbaren Isfryd lanceret i Københavns Zoo under stor mediebevåg­enhed. Ikke alene blev den økologiske is i baren givet væk gratis på åbningsdag­en, men i persongall­eriet bag Isfryd var den danske stjernekok Wassim Hallal, som havde lavet opskrifter­ne til isen og var medejer af selskabet bag Isfryd.

Halvandet år efter åbningen i Københavns Zoo står det dog nu klart, at Isfryd aldrig blev en succes, selvom den også åbnede på Ofelia Plads i København og i Fårup Sommerland.

Ejerkredse­n, der består af Wassim Hallal og erhvervsma­nden Anders Winther, har valgt at opløse selskabet Isfryd ApS. Det fortæller Wassim Hallal til Jyllands-Posten.

Isfryd ApS offentligg­jorde for nogle måneder siden sit første regnskab, og det viste et underskud efter skat på 1 mio. kr.

Nu blev udviklinge­n

Detailhand­el:

altså for meget for ejerne.

»Jeg må bare erkende, at der har været det ene problem efter det andet i kulissen omkring dette projekt, og dem har jeg simpelthen ikke haft tid til at tage mig af, fordi jeg har så travlt,« siger Wassim Hallal, der står bag Michelin-restaurant­en Frederiksh­øj i Aarhus.

Han har gennem et år forsøgt at finde en ny ejer til de anparter, han er indehaver af i Isfryd. Det har dog ikke vist sig muligt.

»Mit iseventyr er slut i denne omgang. Det var en fantastisk idé, jeg i sin tid blev præsentere­t for af direktøren. Men der har været så mange problemer i driften af virksomhed­en, at det ikke giver mening at holde liv i den længere,« siger Wassim Hallal.

Jyllands-Posten har forsøgt at få en kommentar fra Isfryds direktør, Trine de Neergaard, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendels­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark