GLOBALE DANMARK
En unik mulighed
Martina Michelsens mor er fra Prag i Tjekkiet, så hun har været vant til at komme i landet på sommerferie, hvor hun bl.a. har besøgt sin mormor.
Derfor har hun mange minder derfra og føler en stor tilknytning.
»Jeg kan huske, at Prag var meget anderledes end København. Der var slet ikke det samme udbud af restauranter og cafeer, ligesom tøjet i butikkerne var mørkt og kedeligt,« siger Martina Michelsen.
Hun fortæller desuden, at Prag har ændret sig i det seneste årti: »Nu er der både hyggelige områder med små cafeer, lækre spisesteder og et butiksudvalg, som ligner det københavnske.«
Martina Michelsen har en bachelor i Engelsk og Organisationskommunikation fra CBS, og hendes plan er at læse en Master i USA. Men inden hun giver sig i kast med USA-eventyret, fandt hun det vigtigt at få noget erfaring på et udenlandsk arbejdsmarked.
»Jeg har før studeret i både USA og Canada, men aldrig arbejdet i et andet land,« siger hun og fortæller, at hun derfor søgte jobbet som country manager i den tjekkiske virksomhed, Maternia s.r.o., en mindre virksomhed, der sælger kontaktlinser og solbriller online.
»Jeg tænker, at jeg fik jobbet, fordi jeg er dansk, men samtidig kan tjekkisk,« siger Martina Michelsen.
Et blandet job
I jobbet som country manager besvarer hun mails og telefonopkald fra danske kunder, står for en smule marketing og oversætter tekster til virksomhedens nyhedsbreve, hjemmeside og sociale medier.
Men selv om Martina Michelsen har tjekkiske aner, er der ingen tvivl om, at hun er mest dansk, fortæller hun.
Det kan hun især mærke i Tjekkiet, når hun f.eks. gerne vil kaldes ved fornavn.
»De fleste hernede er Des med hinanden, og hvis man f.eks. er uddannet ingeniør, bliver man kaldt Hr. Ingeniør. Det har jeg svært ved at vænne mig til, fordi jeg synes, det skaber en distance mellem folk,« siger hun.
Men hun tænker også, at Martina Michelsen det kan være ubehageligt for folk at kalde hende ved fornavn, da de jo ikke er vant til det. En anden forskel, som Martina Michelsen har oplevet i det sidste år, er de personalegoder – eller mangel på samme – man som ansat har i Tjekkiet.
»Jeg spurgte min chef, om jeg kunne få betalt noget af min flytning fra Danmark, men det kunne der ikke være tale om,« siger hun og fortæller, at hun med nød og næppe har fået bevilget svenskundervisning, fordi hun også tager sig af svenske kunder.
»Jeg tænker, at min chef kunne se, at jeg var nødt til at have sprogundervisning, fordi det var for virksomhedens bedste. Men jeg kan godt tænke, at de må synes, at jeg er lidt krævende,« siger hun og fortæller, at hun gennem ansættelsen i Tjekkiet er blevet opmærksom på, hvor mange personalegoder, man egentlig har i Danmark. »Jeg ser det at arbejde og studere i udlandet som en unik mulighed for virkelig at lære en anden kultur og et andet sprog at kende. Samtidig bliver man bevidst om, hvor godt vi har det i Danmark. Det er meget godt at blive mindet om en gang imellem,« siger hun.
Martina Michelsens plan er at fortsætte i jobbet i Tjekkiet i et års tid endnu, derefter tage til Danmark og arbejde i nogle år og så forfølge drømmen om en Master i USA. Dog ved hun, at hun kommer tilbage til Europa igen, for hun føler sig i den grad som europæer, og selv om hun føler sig mere dansk end tjekkisk, så vil hun ikke udelukke Tjekkiet.
»Men hvis jeg skal tilbage til Tjekkiet, så skal jeg finde et job i en international virksomhed, hvor både lønnen og vilkårene er bedre,« siger hun. Mere end 100.000 danskere bor og arbejder uden for landets grænser. Morgenavisen Jyllands-Posten taler hver uge med en af dem om deres erfaringer som globale danskere rundt omkring i verden. Serien bliver til i samarbejde med en række af landets store eksportvirksomheder og erhvervsnetværket DABGO.