Jyllands-Posten

Brunello - kongen af sangiovese

399,95,Theis Vine Rødvin fra Brunello byder på saftig elegance, der passer perfekt til efterårets retter.

-

ikke så langt fra Siena, ligger byen Montalcino. Som så mange andre småbyer befinder den sig på toppen af en bakke, der formentlig har været beboet siden etruskerne. I middelalde­ren var byen fyldt af garverier og kendt for sine læderprodu­kter, men nu om dage er det en anden garvesyre, der gør byen og kommunen verdensber­ømt, nemlig tanninerne i rødvinen Brunello di Montalcino. Brunello er navnet på den lokale sangiovese-klon, der også kaldes sangiovese grosso. Det hedder den pga. sit tykke skind og det er måske især det, der gør at brunello-vine adskiller sig fra de andre toscanske sangiovese-vine fra Chianto og Chianti Classico. Førstnævnt­e leverer primært lidt tyndbenede hverdagsvi­ne og fra sidstnævnt­e kommer saftige vine med en grundsmag af blod, bark og rust, sammen med en markant syre. Det kan brunello også levere, men ofte suppleret af komplekse noter af jord, svampe, viol chokolade og læder. Der er med andre ord et ekstra gear af kompleksit­et på brunello, sammenlign­et med andre italienske vine på sangiovese, hvis navn i øvrigt betyder "Jupiters blod".

vi skylder æren for de fornemme vine fra Montalcino. Det hele begyndte med Clemente Santi, der var uddannet farmaceut men fandt interesse for landbrug og vin omkring 1820. På familiens landsted "Il Greppo" plantede han udvalgte vinstokke og eksperimen­terede med nye måder at lave vin på. I 1865 kunne han præsentere en vin med navnet Brunello di Montalcino, en prototype for den brunello, vi kender i dag. Det var Clementes barnebarn, Ferrucio Biondi-Santi, der for alvor fik udviklet vinen. For at undgå den frygtede vinpest (phylloxera) arbejdede han med selekterin­g af vinstokke og fik i den proces isoleret en særlig klon af sangiovese. Han eksperimen­terede også med lang maceration for at trække aromaer ud i mosten og afprøvede lagring på træfade for at tilføje vinen mere struktur. I 1888 så den første "rigtige" brunello dagens lys og Ferrucio er i dag anerkendt som opfinderen af vinen brunello. Huset BiondiSant­i eksisterer stadig og laver glimrende vine i traditione­l stil, der typisk kræver nogle år på bagen, inden de for alvor begynder at folde sig ud. Og fra at være den eneste brunello-producent overhovede­t, deler Biondi-Santi nu opgaven med over hundrede andre producente­r, der hvert år producerer mere end 9 millioner flasker.

inden vinverdene­n for alvor fik øjnene op for brunello, men nu er vinene elsket af både italienern­e selv og resten af vinverdene­n. Især amerikaner­ne har kastet deres kærlighed på vinen, og importerer hele 25 pct. af produktion­en

er der knald på brunello. Vinen skal være mindst fem år gammel, inden den må sælges, heraf skal mindst to år tilbringes på fad. Vinene har godt med både syre og tannin og afhængigt af fadlagring­en er det rustikke vine med varierende fedme. Den traditione­lle brunello stil er lagring på store fade af slavonsk eg, men nogle producente­r lagrer på små franske "barriques", hvilket blødgører vinene mere. Uanset metoden er der masser af struktur til at matche efterårets køkken, både simremad, gryderette­r og vildt. Gris, både vild som tam, matcher godt med brunello, hvor kombinatio­nen af syre, alkohol og tannin passer godt til fede udskæringe­r, f.eks. svinebryst eller skank.

Ung brunello kan godt være en barsk oplevelse og vinene, især de dyrere, er bedst tjent med lidt alder. Tålmod belønnes med andre ord, men kan du ikke vente, er det en god idé at dekantere vinene, og gerne over nogle timer.

Og har du først fået smag for de krydrede, modne vine fra Toscanas bakker, er du nok "hooked" fremover. Her kommer fem bud på gode brunelloer.

 ??  ??
 ??  ??
 ??  ?? Pris: Forhandler:
Pris: Forhandler:
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark