Brunello - kongen af sangiovese
399,95,Theis Vine Rødvin fra Brunello byder på saftig elegance, der passer perfekt til efterårets retter.
ikke så langt fra Siena, ligger byen Montalcino. Som så mange andre småbyer befinder den sig på toppen af en bakke, der formentlig har været beboet siden etruskerne. I middelalderen var byen fyldt af garverier og kendt for sine læderprodukter, men nu om dage er det en anden garvesyre, der gør byen og kommunen verdensberømt, nemlig tanninerne i rødvinen Brunello di Montalcino. Brunello er navnet på den lokale sangiovese-klon, der også kaldes sangiovese grosso. Det hedder den pga. sit tykke skind og det er måske især det, der gør at brunello-vine adskiller sig fra de andre toscanske sangiovese-vine fra Chianto og Chianti Classico. Førstnævnte leverer primært lidt tyndbenede hverdagsvine og fra sidstnævnte kommer saftige vine med en grundsmag af blod, bark og rust, sammen med en markant syre. Det kan brunello også levere, men ofte suppleret af komplekse noter af jord, svampe, viol chokolade og læder. Der er med andre ord et ekstra gear af kompleksitet på brunello, sammenlignet med andre italienske vine på sangiovese, hvis navn i øvrigt betyder "Jupiters blod".
vi skylder æren for de fornemme vine fra Montalcino. Det hele begyndte med Clemente Santi, der var uddannet farmaceut men fandt interesse for landbrug og vin omkring 1820. På familiens landsted "Il Greppo" plantede han udvalgte vinstokke og eksperimenterede med nye måder at lave vin på. I 1865 kunne han præsentere en vin med navnet Brunello di Montalcino, en prototype for den brunello, vi kender i dag. Det var Clementes barnebarn, Ferrucio Biondi-Santi, der for alvor fik udviklet vinen. For at undgå den frygtede vinpest (phylloxera) arbejdede han med selektering af vinstokke og fik i den proces isoleret en særlig klon af sangiovese. Han eksperimenterede også med lang maceration for at trække aromaer ud i mosten og afprøvede lagring på træfade for at tilføje vinen mere struktur. I 1888 så den første "rigtige" brunello dagens lys og Ferrucio er i dag anerkendt som opfinderen af vinen brunello. Huset BiondiSanti eksisterer stadig og laver glimrende vine i traditionel stil, der typisk kræver nogle år på bagen, inden de for alvor begynder at folde sig ud. Og fra at være den eneste brunello-producent overhovedet, deler Biondi-Santi nu opgaven med over hundrede andre producenter, der hvert år producerer mere end 9 millioner flasker.
inden vinverdenen for alvor fik øjnene op for brunello, men nu er vinene elsket af både italienerne selv og resten af vinverdenen. Især amerikanerne har kastet deres kærlighed på vinen, og importerer hele 25 pct. af produktionen
er der knald på brunello. Vinen skal være mindst fem år gammel, inden den må sælges, heraf skal mindst to år tilbringes på fad. Vinene har godt med både syre og tannin og afhængigt af fadlagringen er det rustikke vine med varierende fedme. Den traditionelle brunello stil er lagring på store fade af slavonsk eg, men nogle producenter lagrer på små franske "barriques", hvilket blødgører vinene mere. Uanset metoden er der masser af struktur til at matche efterårets køkken, både simremad, gryderetter og vildt. Gris, både vild som tam, matcher godt med brunello, hvor kombinationen af syre, alkohol og tannin passer godt til fede udskæringer, f.eks. svinebryst eller skank.
Ung brunello kan godt være en barsk oplevelse og vinene, især de dyrere, er bedst tjent med lidt alder. Tålmod belønnes med andre ord, men kan du ikke vente, er det en god idé at dekantere vinene, og gerne over nogle timer.
Og har du først fået smag for de krydrede, modne vine fra Toscanas bakker, er du nok "hooked" fremover. Her kommer fem bud på gode brunelloer.