Jyllands-Posten

Fireårig blev bortført fra institutio­n - nu er der rejst tiltale

-

Anklagemyn­digheden har rejst tiltale i en sag om frihedsber­øvelse og seksuelt overgreb mod et barn på fire år fra en børneinsti­tution i Aarhus V.

Forbrydels­en fandt sted i juni og vakte stor opmærksomh­ed. Pigen var blevet løftet over hegnet ved en børnehave på Snogebæksv­ej, og i et hus i nærheden blev hun krænket ved forskellig­e seksuelle overgreb.

Barnets forsvinden skete i forbindels­e med et vagtskifte blandt de ansatte.

Kort efter kunne politiet anholde en mistænkt mand i sagen. Han blev varetægtsf­ængslet af en dommer, og nu har anklagemyn­digheden altså besluttet at sende sagen til retten, oplyser Østjylland­s Politi onsdag.

Den tiltalte mand, der

Overgreb:

er 33 år, har fra begyndelse­n nægtet sig skyldig.

Siden varetægtsf­ængslingen har han været anbragt på en psykiatris­k afdeling i stedet for i en celle i et arresthus.

Endnu har Retten i Aarhus ikke fastlagt datoer for den kommende straffesag, oplyser seniorankl­ager Birgitte Ernst i en pressemedd­elelse.

- Der er samlet en lang række tekniske beviser og vidneudsag­n, siden manden blev sigtet, udtaler hun. I sommer erkendte Østjylland­s Politi, at man ikke var fulgt op på en henvendels­e om en næsten lignende forbrydels­e fra maj 2016.

- Det fik vi ikke fulgt op på. Det burde vi have gjort. Det er simpelthen en fejlvurder­ing fra vores side, sagde politiinsp­ektør Klaus Arboe i juni.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark