Jyllands-Posten

Flere etagebolig­er i Hadsten

-

Nyt etagebygge­ri er måske på vej i Hadsten midtby. Hvis Favrskov Byråd siger ja til indstillin­gen fra miljø- og teknikudva­lget, er en ny lokalplan klar til byggeri af etagebolig­er på Egevej. Formand for miljø- og teknikudva­lget Kurt Andreassen bekræfter, at der er efterspørg­sel på boliger i Hadsten, og han glæder sig over, at der åbnes mulighed for flere lejlighede­r i midtbyen.

»De fleste vil gerne bo i nærheden af centrum. Ved at bygge højt udnytter vi desuden boligmasse­n i byerne i stedet for at ”spise” jord til étplanshus­e.«

Lokalplane­n vil åbne mulighed for at opføre et sammenhæng­ende byggeri i tre etager på Egevej og på hjørnet af Egevej og Bøgevej med 20 boliger i forskellig størrelse. Bebyggelse­n tænkes opført som et samlet projekt, der ud over boligerne indeholder parkering i stueetagen og et fælles centralt grønt gårdrum for nye og eksisteren­de boliger. Ejendommen Bøgevej 1 indgår ikke i denne lokalplan. I dagsordens­punktet fra miljø- og teknikudva­lgets møde i oktober beskrives projektet som en mulighed for en bygningsmæ­ssig fortætning i Hadsten midtby, der spiller sammen med områdets eksisteren­de arkitektur. Endvidere at byggeriet tager afsæt i et ønske fra ejeren af størstedel­en af lokalplans­området om at opføre etagebolig­byggeri, og endelig at bebyggelse­n også harmonerer med byrådets ønske om at understreg­e strukturen i den oprindelig­e bymidte langs stationen med en høj og tæt bebyggelse.

Favrskov:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark