Jyllands-Posten

Bruno Mars kommer til Roskilde

-

Den amerikansk­e hitmager og femdobbelt­e Grammy-vinder Bruno Mars indtager Orange Scene på Roskilde Festival næste sommer. Festivalen offentligg­jorde torsdag et udpluk af de 175 navne, der spiller på festivalen i 2018, og her finder man bl.a. den amerikansk­e superstjer­ne, der er kendt for hits som ”Grenade” og ”Uptown Funk”.

»Vi har en pakke med godbidder, hvor Bruno Mars nok er det største navn iblandt og den, der nok vil vække mest genklang hos dem, der følger os,« siger programche­f Anders Wahrén.

Bruno Mars spillede i foråret i et udsolgt Royal Arena og begejstred­e mange fans og anmeldere. Det er første gang, at han optræder på Roskilde Festival.

Festivalen har også et dansk navn på program-

Festival:

met, som nok vil vække opsigt. Det er den 67-årige sanger og sangskrive­r C.V. Jørgensen.

»Det er mig bekendt næsten 10 år siden, at man har kunnet opleve C.V. Jørgensen live, så vi er selvfølgel­ig rigtig stolte af at kunne byde ham velkommen,« siger Anders Wahrén.

Han afliver samtidig myten om, at Bruno Mars er for de unge og C.V. Jørgensen for det gråhårede publikum.

»Vi oplever tit, at mange unge gæster også gerne vil se nogle af de lidt ældre artister på programmet, fordi de ældre har lagt kimen til meget af den musik, vi hører nu,« siger programche­fen.

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 30. juni til lørdag 7. juli 2018. Billettern­e sættes til salg 15. november.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark