Jyllands-Posten

Udlandet vil se dansk tv-drama

-

Seerne i Portugal og i mange andre lande er vilde med dansk tv. Det oplevede DR på den netop overståede Mipcommess­e i Cannes, hvor der var heftigt bud efter danske tv-produktion­er.

Det statslige tv i Portugal – RTP – har bl.a. købt ”Krøniken”, ”Nikolaj og Julie” og tredje sæson af ”Arvingerne”. Derudover har portugiser­ne sikret sig en række dokumentar­programmer.

Cypern købte tre sæsoner af ”Borgen”, Iran anden sæson af ”Bedrag”, Canada købte ”Borgen”, og i Tyskland vises tredje sæson af ”Arvingerne”. I Belgien og Italien vil der blive vist danske dokumentar­programmer.

»Noget af det, vi gjorde meget ud af denne gang, var at sælge programfor­mater, og vi havde en række med, som vi ikke har haft med tidligere. Både Holland, USA og Tyskland viste stor interesse for at lave lokale versioner af ”Historien om Danmark”, og her fortsætter forhandlin­gerne i den kommende tid,« forklarer salgs- og marketingc­hef Helene Aurø fra DR Salg.

Og så er der de meget danske programmer, der bliver lavet i lokale versioner – f.eks. ”Gintberg på Kanten” i bl.a. Norge, Spanien og i Canada. Stor interesse var der også allerede for DR’s kommende dramaserie "Liberty", der er lavet på baggrund af forfattere­n Jakob Ejersbos roman.

Tv:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark