Jyllands-Posten

Move For Life lyser Bispetorv op med lysende åbningscer­emoni

-

Korsang, ildkunstne­r og lysende cykler. Der er lagt op til et brag af en åbningscer­emoni, når Europæisk Kulturhove­dstad Aarhus 2017’s sidste fuldmåneev­ent, Move For Life, skydes i gang den 4. november.

Det rytmiske a cappella-kor Guess What! vil sammen med ildkunstne­ren Sofie Kvist fra ”Lys Lue” stå for en lysende underholdn­ing, der vil være med til at sætte stemningen for det kommende fuldmånedø­gn.

De første events vil allerede begynde den 4. november kl. 12 inden den officielle åbningscer­emoni, der åbner kl. 16.30. Jacinta, der er børnevært på DR Ramasjang, vil stå for eventen ”Pimp My Ride”, hvor man kan pynte cykler med knæklys og anden udsmykning. Jacob Bundsgaard afslutter åbningscer­emonien ved at sende deltagerne afsted på et lysende cykeloptog gennem Aarhus.

Hele åbningscer­emonien kommer til at foregå under det kæmpe månekunstv­ærk ”Museum of the Moon” af den britiske kunstner Luke Jerram. Værket vil lyse op mellem Bispetorv og Store Torv i hele fuldmånedø­gnet den 4.-5. november. Den store, lysende måne vil med sine syv meter i diameter være et blikfang under hele åbningscer­emonien.

Move For Life er arrangeret af DGI i samarbejde med kommuner, foreninger og kulturaktø­rer i Region Midtjyllan­d, og i løbet af de to dage kan man opleve mere end 140 gratis events på tværs af regionen.

Kultur:

 ??  ?? ”Museum of the Moon” af Luke Jerram.
”Museum of the Moon” af Luke Jerram.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark