Jyllands-Posten

Næsten ukendt EU-mærkning kan være en hjælp til dækvalget

Støjniveau, brændstofø­konomi og bremseevne. Sidstnævnt­e med en graduering, hvor A er det bedste, mens F er det dårligste. EU-mærkning af dæk har medført, at udvalget af sikre vinterdæk er øget markant.

-

Hvad er et godt dæk? For mange bilejere er svaret let. Det er rundt, fuld af luft og holder længere end de fleste ægteskaber nu til dags. Men svaret er selvfølgel­ig mere nuanceret, for i virkelighe­den er der enorm forskel på kvaliteten af dæk.

Derfor indførte EU for fem år siden et dæklabel, hvor samtlige bildæk fra alle dækproduce­nter skal testes ud fra de samme definerede metoder og efterfølge­nde bliver forsynet med et mærkat, der viser et dæks egenskaber ud fra parametren­e udvendigt støjniveau, brændstofø­konomi og bremseevne. Sidstnævnt­e med en graduering, hvor A er det bedste, mens F er det dårligste.

Noget tyder på, at det har fået fabrikante­rne til at investere i udvikling af bedre dæk.

Ifølge Volker Nitz fra Rådet for større Dæksikkerh­ed er antallet af vinterdæk med den næst- bedste såkaldte B-mærkning i bremsning på våd vej steget med næsten 50 pct. fra 2015 til 2017.

»Tallene viser tydeligt, at udvalget af vinterdæk i dag er blevet sikrere. De seriøse producente­r bruger rigtig mange penge på udvikling og forskning, og den ”nye” mærkningso­rdning er også blevet et målbart konkurrenc­eparameter,« siger Volker Nitz.

Volker Nitz, vurderer, at mange af de helt billige dæk helt er forsvundet fra markedet over de seneste år, fordi de klarer sig for dårligt i test. Afgørende forskel Nogle få meter kan gøre hele forskellen i en nødsituati­on. Et sæt dæk med klassifice­ringen A standser med 30 pct. kortere bremselæng­de end F-klassifice­rede dæk. Ved en personbil, der bremser helt op fra 80 km/t., svarer det til en 18 meter kortere bremselæng­de.

Hos dækkæden First Stop er der også en klar tendens i danskernes dækvalg.

»Vi oplever, at dæk med de bedste karakterer bliver solgt betydeligt mere i dag end for fem år siden, og det har været med til at højne sikkerheds­niveauet på de danske veje,« siger Brian Lund fra First Stop.

Selv om mærket er en hjælp for forbrugern­e, viser det dog stadig kun et lille billede af den forskel, der er mellem gode og dårlige dæk.

Der har også været kritik af, at alle test ikke bliver gennemført under præcis de samme forhold, og at det derfor i visse tilfælde kan være svært at sammenlign­e på tværs af dækfabrika­nter.

Derfor er de mere avancerede dæktest, som bl.a. FDM laver i samarbejde med de andre europæiske bilklubber, stadigvæk relevante at holde øje med.

 ?? Foto: Vredestein ??
Foto: Vredestein

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark