Jyllands-Posten

Norsk serie vandt Emmy-statuette for bedste internatio­nale drama

-

Det var uden dansk nominering, da den 45. Internatio­nal Emmy Awards løb af stablen i New York natten til tirsdag dansk tid. Til gengæld løb vores norske naboer med en af de helt store priser, nemlig prisen for bedste internatio­nale dramaserie.

Det var for serien ”Mammon II”, som er skabt af NRK-producente­n Vegard Stenberg Eriksen og broren og manuskript­forfattere­n Gjermund Stenberg Eriksen. Den første sæson af den norske thriller om journalist­en Peter Verås har været vist på DR.

I alt skulle 11 priser uddeles ved showet i New York. Den nordirske skuespille­r og fem gange Oscarnomin­erede Kenneth Branagh vandt prisen for bedste mandlige skuespille­r for sin rolle som detektiven Kurt Wallander i britiske BBC’s dramaserie ”Wallander”.

Tv-priser:

Imens blev den britiske skuespille­rinde Anna Friel hædret med prisen for bedste kvindelige skuespille­r for sin rolle i detektivse­rien ”Marcella”.

Den britiske serie ”Alan Partridge’s Scissored Isle” med den engelske skuespille­r og komiker Steve Coogan i hovedrolle­n tog prisen for bedste komedieser­ie.

Aftenens øvrige vindere blev canadiske ”Hip-Hop Evolution” for bedste Arts Programmin­g, britiske ”EXODUS: Our Journey to Europe” for bedste dokumentar, amerikansk­e ”Sr. Ávila” for bedste ikke-engelskspr­ogede program, belgiske ”Sorry Voor Alles” for bedste underholdn­ing uden manuskript, tyske ”Familie Braun” for bedste kortserie, tyrkiske ”Kara Sevda” for bedste sæbeopera og franske ”Ne m’abandonne pas” for bedste tvfilm.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark