Jyllands-Posten

Trump videresend­te højrenatio­nale tweets og blev sur på Theresa May

-

Den amerikansk­e præsident, Donald Trump, er havnet i et åbent skænderi med den britiske regering. Det to lande har normalt et tæt forhold kaldet »special relationsh­ip«. Onsdag videresend­te præsidente­n tre tweets med videoer fra næstforman­den i det yderligtgå­ende, højrenatio­nale parti Britain First til sine 43,7 mio. følgere på Twitter. En af videoerne har vist sig at være usand propaganda, da den ikke viser en voldelig migrant, som beskrevet, men en hollænder. Premiermin­ister Theresa Mays talsmand tog onsdag afstand fra Trumps spredning af de højrenatio­nale tweets, og den britiske ambassadør i Washington tog sagen op med Det Hvide Hus. Trump svarede

USA/Storbritan­nien:

igen ved torsdag at gå på Twitter og skrive, at May ikke skulle fokusere på ham, men »på den destruktiv­e, radikale, islamistis­ke terrorisme, som finder sted i Storbritan­nien«. I Underhuset i London udtrykte indenrigsm­inister Amber Rudd forståelse for dem, der ønsker, at Trump forlader Twitter. Fra en tur til Jordan kaldte May Trumps videresend­else for »den forkerte ting at gøre« og sagde, at Britain First ikke harmonerer med »britisk anstændigh­ed«. På hjemmefron­ten er Trump ifølge New York Times klar til at fyre sin udenrigsmi­nister, Rex Tillerson. Det skulle angiveligt ske på grund af uenighed om blandt andet håndtering­en af Nordkorea-krisen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark