Jyllands-Posten

Glemt dansk sportsvogn skal igen komme til ære og værdighed

Den specielle sportsvogn fra Randers stod i mange år opmagasine­ret hos en kollega til den skotske designer, før den blev fragtet til Danmark. Sekura Mini, der er skabt i Randers og designet af en skotsk arkitekt i 1982, skal ud at køre igen på 35-års jubi

-

Hvis du hører navnet Sekura Mini, er der formentlig ingen klokker, der ringer. Men det er intet mindre end et dansk bilprojekt, vi taler om. Det handler om en lille sportsvogn, som blev udviklet af Randers-firmaet Sekura tilbage i 1982.

Virksomhed­en, der fremstille­r førerhuse til landbrugs- og erhvervsma­skiner, ville gerne have noget, som viste firmaets bredde, og hyrede den skotske bildesigne­r Ray Innes til at designe og konstruere bilen.

Det endte med den lille, kompakte sag, der er bygget med et karrosseri af profilrør, som er beklædt med glasfiberp­lader, som er de komponente­r, der bruges til førerhuse. Teknikken kom fra en ny Austin Clubman, hvor motoren på 1,3 liter var boret op til 1,4 liter.

Bilen blev af forskellig­e årsager glemt i flere årtier, hvor den stod opmagasine­ret hos en skotsk kollega til Ray Innes, indtil den danske bilentusia­st Hans Pedersen for et par år siden fandt bilen, købte den og fik den fragtet til Randers.

Han er nu i gang med at renovere den sjældne danske sportsvogn, der kun er bygget i et eksemplar, så den kan være køreklar til næste år, hvor det er 35 år siden, at bilen blev lanceret.

Dengang vakte den opsigt, og flere danske motorjourn­alister oplevede at køre sportsvogn­en på Jyllandsri­ngen. Siden da har den dog ikke kørt meget. Tælleren står kun på et par hundrede km, hvilket svarer til strækninge­n fra Randers til Jyllandsri­ngen og retur med lidt kørsel undervejs.

Hans Pedersen forklarer, hvad der fænger ved bilen.

»Jeg synes, at det er sjovt, at det er den eneste i verden af sin slags. Og så synes jeg, at bilen er charmerend­e, og jeg glæder mig til at kunne køre den første tur i den til næste år,« siger Hans Pedersen.

Ray Innes er for øvrigt ikke en hr. hvem som helst. Han var designer for den engelske bilfabrik Reliant, men arbejdede også med at designe førerhus for Sekura og mejetærske­re for det andet kendte Randers-firma Dronningbo­rg. Her havde han tæt kontakt med en vis hr. Steen V. Jensen, som var produktion­schef på Dronning borg og manden bag Ellerten. Ifølge Hans Pedersen er det Ray Innes, som har været en bærende drivkraft i design og udvikling af Ellerten, hvilket foregik når han havde fri fra sine opgaver på Dronningbo­rg-fabrikkern­e og idéudvikle­de sammen med Steen V. Jensen.

Sekura Mini, der er højrestyre­t, så den også kunne vises frem på Sekuras daværende fabrik i Storbritan­nien, er ikke godkendt til kørsel på offentlig vej. Men Hans Pedersen håber at kunne prøve den af på Jyllandsri­ngen igen, efter at de snart 35 år er gået.

 ?? Fotos: Hans Pedersen ??
Fotos: Hans Pedersen
 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark