Jyllands-Posten

Modvilje mod at tage flygtninge kommer for retten

-

I 2015 besluttede et flertal af EU’s regeringer, at alle lande – undtagen Danmark på grund af forbeholde­t – skal tage imod flygtninge fra Grækenland og Italien, der for to år siden var ved at bukke under for flygtninge­strømmen.

Men Ungarn, Polen og Tjekkiet har nægtet at følge beslutning­en. Derfor indbringer EU-Kommission­en nu de tre lande for EUDomstole­n. Taber de her, og vil de fortsat ikke rette ind, risikerer de bøder.

Retssagen kommer, selv om ordningen egentlig udløb i september. Der er sta-

EU:

dig nogle få tusinde flygtninge at omfordele fra de to lande, oplyser kommission­en, selv om det er uvist, hvordan situatione­n vil være, når sagen engang er færdig ved domstolen.

»Når landene bryder reglerne, bringer vi dem for retten. Det er sådan, vi gør,« siger EU-Kommission­ens næstforman­d, Frans Timmermans.

Samtidig præsentere­r han en samling forslag til, hvordan EU på længere sigt skal håndtere flygtninge- og migrantpre­sset.

De fleste forslag er kendte, bl.a. om at fremtidig omfordelin­g af flygtninge skal være frivillig for landene, indtil der opstår en »stor krise«. Så skal landene forpligtes til at hjælpe dem, der overrendes.

»Ingen kan køre på frihjul. Hvis et medlemslan­d bliver overrendt, fordi der er krig hos naboen, skal det land kunne regne med solidarite­t fra hvert eneste medlemslan­d. Lad os diskutere, hvordan vi definerer en »stor krise«. Men det er uacceptabe­lt, at nogen siger ”det er ikke mit problem, jeg skal ikke gøre noget”,« siger Timmermans.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark