Jyllands-Posten

Claes Bang vinder det europæiske svar på en Oscar-statuette

-

Så skete det. Skuespille­ren Claes Bang følte sig nemlig overset, da han i Cannes ikke nappede en pris for bedste mandlige hovedrolle i den satiriske dramafilm ”The Square”, der dog løb med Guldpalmen som årets bedste film. Nu tager Bang imidlertid revanche.

Den danske skuespille­r modtog lørdag aften en European Film Award som årets bedste mandlige hovedrolle. Prisfesten bliver af flere tituleret som europas svar på Oscarshowe­t.

Filmen stjal tilmed al opmærksomh­eden under den europæiske filmfest afholdt i Berlin, hvor den løb med seks priser.

Ikke nok med, at den blev udnævnt til bedste

Film:

film og bedste komedie.

Filmens svenske instruktør, Ruben Östlund, fik ved samme lejlighed også en pris for bedste manuskript og for bedste instruktio­n, ligesom Josefin Åsberg fik en pris for bedste scenografi.

I filmen spiller Claes Bang leder af et museum for samtidskun­st, som har en ny udstilling på vej, der deler navn med filmen. På hovedperso­nens rejse udstilles bl.a. den privileger­ede, finkulture­lle kunstverde­ns hykleri.

Ulrich Thomsen, Anders W. Berthelsen, Jesper Christense­n, Mads Mikkelsen, Thure Lindhardt og Jakob Cedergren har alle tidligere været nomineret til en European Film Award for bedste mandlige hovedrolle. Ingen har vundet.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark