Jyllands-Posten

Millioner af kroner til ny cykelsti

-

Så er der penge på vej. Favrskov Kommune har ansøgt og får bevilliget cirka 3,3 mio. kr. til et cykelstipr­ojekt, der indebærer 1,7 km cykelsti i byområdet FoldbyNorr­ing.

Pengene kommer fra den statslige cykelpulje, der blev afsat tidligere på året af forligskre­dsen bag aftalen om ”Bedre og billigere kollektiv trafik”.

Cykelstien bliver udført som en såkaldt fællessti, der er en betegnelse for en sti, der både huser cyklister og fodgængere. Fællesstie­n skal gøre skolevejen tryg for store og små i lokalområd­et og vil samtidig sikre en kobling til det øvrige stisystem.

»Vi ønsker at gøre cyklen til et oplagt alternativ i folks daglige trafiklogi­stik. Det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder for bedre vilkår for cyklistern­e, så endnu flere bruger cyklen. Derfor har byrådet også prioritere­t projektet om en fællessti i Foldby-Norring i budgettet for 2018. Oven i hatten giver projektet her mulighed for, at flere børn kan cykle sikkert til og fra skole,« siger formand for Teknik- og miljøudval­get Kurt Andreassen (V).

Favrskov:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark