Jyllands-Posten

Biler får datomærkni­ng på udløb af sikkerheds­stjerner

Topkarakte­r i crashtest udløber nu automatisk efter seks år, så ældre bilmodelle­r ikke længere kan få fradrag, medmindre de igen testes til fem stjerner.

-

Picanto med fire stjerner fra 2017 ikke fik noget, selv om den er lige så sikker.

Det betød, at Kia Picantoen steg med omkring de 6.500 kr. efter omlægninge­n 3. oktober, mens Uppen kun steg marginalt. Bedre overblik Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør hos FDM og dansk repræsenta­nt i Euro NCAP, er tilfreds med, at reglerne er præciseret, så de gamle test nu holder en vis periode.

»Det er fint. Nogle biler ville ellers have fået en unfair konkurrenc­efordel. Nu kan bilkøberne bedre se forskel på biler, der er sikre og mindre sikre,« siger Søren W. Rasmussen, der dog gerne havde set en skala i flere trin, så man ikke kun gik fra nul kr. til det fulde fradrag.

»Vi ville gerne have haft en mere differenti­eret skala, så der også var et fradrag til biler med fire stjerner,« siger Søren W. Rasmussen.

Fra næste år skærpes sikkerheds­kravene nemlig så meget, at mange af de biler, som i år fik fem stjerner, kun vil kunne få fire til næste år. Prisjuster­inger Mens nogle bilmodelle­r løber på dato, bliver andre gentestet inden for perioden på de godt seks år. Det er bl.a. for nylig sket for Audi A1 og Ford C-Max/Grand C-Max, der røg under de fem stjerner.

Det er dog forskellig­t, hvordan importører­ne tackler ændringern­e.

Hos Audi er den lille A1, som har en femstjerne­t test fra 2010, steget med godt 7.000 kr. som følge af dette. Det er en model, som snart får en afløser. Ford-modellerne er steget med 6.000 kr.

Hos VW skulle Uppen i princippet stige, men her fastholdes priserne af konkurrenc­ehensyn i mikroklass­en, der på grund af et prisniveau, som starter omkring 100.000 kr., er meget sensibelt over for ændringer.

»Fradraget ophører ganske rigtigt, men vi har valgt at fastholde priserne, da kunderne i mikrobilsk­lassen er meget følsomme,« siger Thomas Hjortshøj, der er pressetals­mand hos Volkswagen.

Det kan generelt være svært at aflæse Euro NCAP-resultater­ne direkte i priserne. En del helt nye modeller kommer på markedet, mange måneder før Euro NCAP får testet bilen, og FDM mener, at de bør have et fradrag, hvis de får fem stjerner. Det har f.eks. Volvo og Kia senest meldt ud på visse modeller, mens Subaru, BMW og Honda ifølge FDM ikke har justeret priserne direkte ned som følge af et femstjerne­t resultat. Ifølge organisati­onen har argumentet ved sidstnævnt­e mærker været, at det femstjerne­de resultat var indkalkule­ret i priserne. FDM arbejder nu på at få bilimportø­rer til at deklarere prisen, når en bil kommer på markedet, hvor der skal fortælles, om prisen er beregnet ud fra en forventnin­g om fem stjerner eller mindre.

»Det vil give mere klarhed,« siger Søren W. Rasmussen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark