Suveræn polak vandt tømmermænds-tv
Skihop: Tyske GarmischPartenkirchen lagde traditionen tro sne og hopbakke til manges foretrukne tømmermænds-tv den 1. januar; nytårsskihop. De 21.000 tilskuere på et fuldt udsolgt anlæg i det tyske skihopmekka drømte om første hjemmebanesejr siden 2002, men polakken Kamil Stoch viste storform og henviste tyske Richard Freitag til andenpladsen. Stoch vandt også den første konkurrence i årets firebakketurnering, da han sejrede i Oberstdorf. Dermed fører Stoch firebakketurneringen efter to konkurrencer.