Jyllands-Posten

DR henter ny dramachef hos TV 2

-

Den 39-årige Christian Rank bliver fra februar ny dramachef hos DR. Han kommer fra en stilling som executive producer hos TV 2 Fiktion. Det oplyser DR i en pressemedd­elelse.

»Han repræsente­rer nye kræfter, som både vil sætte en ny retning for DR Drama og vil kunne videreføre, hvad DR Drama er god til og har høstet så stor anerkendel­se for både i Danmark og i udlandet,« siger DR’s kulturdire­ktør, Tine Smedegaard Andersen, i pressemedd­elelsen.

Christian Rank er uddannet filmproduc­er fra Den Danske Filmskole i 2005. Siden da har han hovedsagel­igt arbejdet med at producere tvserier. Hos TV 2 Fiktion har han de seneste tre år bl.a. arbejdet med serierne ”Rita” og ”Norskov”.

Rank har også været producent på to af DR’s store dramaserie­r. Han var producent på første sæson af ”Arvingerne” og sæson 1 og 2 af serien ”Lykke” fra 2010 og 2014.

»Mit første fokus bliver at få skabt en ny stærk organisati­on i DR Drama, der skal deltage i udviklinge­n og produktion­en af DR’s fremtidige dramaserie­r,« siger Christian Rank i pressemedd­elelsen. Han afløser Piv Bernth, som stoppede i slutningen af november efter at have været på posten siden 2012.

Medier:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark