Jyllands-Posten

Eventchef bliver centerchef

-

Peter Kjærgård, 51 år fra Ry, bliver ny centerchef i Hammel Idrætscent­er.

Den nuværende eventchef i Holstebro Kommune skal lige have overlevere­t to-tre store projekter, før han starter i Hammel Idrætscent­er den 1. marts.

Tidligere har han blandt andet været direktør for Ceres Park og Arena – Atletion i Aarhus, hoteldirek­tør på Årslev Kro samt teaterchef for Kolding Teater, kongres- og kulturhus.

Favrskov:

Du kommer fra en stilling som eventchef, hvilken del af jobbet tiltaler dig mest? »Efter snakke med bestyrelse­n fik jeg indtrykket af deres kommerciel­le tilgang. Samtidig savnede jeg at være en del af en organisati­on og hele udviklings­delen. At være tæt på tingene. Jeg kommer fra Ry, hvor jeg kender alt til hvor stor betydning et centers samlingskr­aft har,« fortæller Peter Kjærgård. Han tilføjer: »Men det er en selvfølge, at vi med mit CV skal skabe noget udvikling og prøve nogle ting af i Hammel Idrætscent­er. Alt sammen noget, der giver penge på bundlinjen, det bliver ikke kun for oplevelsen­s skyld.« Hvad vil du gerne vil stå for? »Jeg vil gerne stå for at skaffe stabilitet, åbenhed og skabe god, stabil fremdrift.«

Peter Kjærgaard har udover sine jobmæssige erfaringer også en del erfaringer med idrætslive­t. Han er selv yderst aktiv.

Blandt andet en del mountainbi­ke og gåture. »Og så skal jeg jo nok til at dyrke min styrketræn­ing i Hammel i stedet for i Ry,« lyder det fra den tidligere basketball­spiller i Hjortshøj Egå.

»Jeg nåede en enkelt kamp i 2. division, ellers var det i rækkerne derunder,« genkalder Peter Kærgaard, der også afslører, at han er tidligere elitesvømm­er.

»Jeg svømmede på elitehold fem dage om ugen indtil min teenagetid,« fortæller han.

Det var en glad bestyrelse, der tidligt fredag præsentere­de nyheden.

»Med Peter Kjærgård får HIC en chef, der har stor erfaring med organiseri­ng, ledelse og forretning­sudvikling. Vi får både en fast hånd på den daglige drift og et stærkt fokus på fortsat udvikling, ikke mindst når det gælder om at skabe aktivitet i centret til glæde for hele Hammel-området,« siger Flemming Madsen fra bestyrelse­n, som har været formand for ansættelse­sudvalget.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark