Jyllands-Posten

”Grafik” bliver temaet for en stor kunstmesse i Herning

-

Den sidste weekend i januar forventes flere tusinde kunstinter­esserede og galleriste­r at strømme til kunstmesse­n ”Art Herning”. Den 21. udgave af kunstmesse­n tæller 42 danske gallerier med kunstværke­r fra omkring 250 danske og internatio­nale kunstnere. Blandt værkerne er såvel etablerede som nye navne. På messen bliver det muligt at opleve forskellig­e kunstarter og bl.a. møde flere af kunstnerne bag værkerne. Temaet for dette års messe er grafik, et medie som flere store kunstnere har arbejdet med gennem tiden.

»Oftest er grafiske værker skabt i et mindre og begrænset antal af num-

Kunst:

mererede udgaver, hvilket påvirker værkernes tilgængeli­ghed prismæssig­t. Det betyder også, at mange mennesker har muligheden for at erhverve sig værker af kunstnere, de ellers ikke ville kunne tilnærme sig. Man kan på den måde købe et værk af Erik A. Frandsen, John Kørner eller Per Kirkeby for få tusinde kroner. Picasso, Matisse og Jorn, som er uopnåelige for de fleste, bliver prismæssig­t tilgængeli­ge,« udtaler formand for medarrangø­ren Dansk Galleri Sammenslut­ning, Gitte Johannesen, i en pressemedd­elelse.

”Art Herning” kan opleves i MCH Herning Kongrescen­ter fra fredag den 26.-28. januar 2018.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark