Marcel Hirscher synes helt ustoppelig
Det østrigske skifænomen Marcel Hirscher virker ustoppelig i sin jagt på at vinde den samlede World Cup for syvende sæson i træk. Således formede weekenden sig perfekt for den 28-årige Hirscher med yderligere to sejre i Adelboden, Schweiz. Lørdag satte han alle konkurrenter til vægs i storslalom. Søndag gjorde han det samme i slalom. I den samlede World Cup nåede Hirscher op på 874 point, mens Henrik Kristoffersen på andenpladsen har 720 point efter 19 af 37 afdelinger.
Alpint skiløb: