Columbus køber hollandsk selskab
Softwareselskabet Columbus har igen været på opkøb og aftalt at overtage hollandske High Software, der er specialiseret i software til udlejnings- og leasingløsninger til særligt maskin- og anlægstunge brancher. Med i handlen følger også datterselskabet HGH Business Consultancy. Købsprisen er aftalt til 56 mio. kr. på gældfri basis, og Columbus regner med at kunne gennemføre overtagelsen, der sker med effekt fra den 1. januar, endeligt den 9. februar. Til den tid skal der betales 37,3 mio. kr. kontant, mens den resterende del af overtagelsessummen –18,7 mio. kr. – er afhængig af visse indtjeningsmål.
It: