Jyllands-Posten

Kia klar med en frisk provokatio­n

Når Kia ruller sig ud, er resultatet et teknisk veludført stjernesku­d som Stinger GT, der både er elegant, velkørende og spækket med motorkraft og udstyr. Spørgsmåle­t er, hvem der skal købe den. Interiøret virker lækkert og er proppet med udstyr. Man må d

-

Det virker næsten anstødelig­t. Som en vagabond, der har forvildet sig ind i chefklubbe­n. Man sidder der omgivet af læder og et væld af knapper til alverdens ting. Og så falder blikket på logoet i rattet. Kia står der. Kia. Så er det lige før, det slår klik.

Kia Stinger GT er en magtdemons­tration med sin 3,3 liters motor med 370 heste, firehjulst­ræk, absolut alt i udstyr og et design, der mere signalerer Maserati. En sportsseda­n til 819.999 kr. og en beskatning­smæssig værdi på 716.000 kr. ved erhvervsle­asing.

Bilen signalerer »se, hvad vi kan hos Kia«, men ligner også en bil, der er skabt ud fra et vist mindreværd­skompleks i forhold til konkurrent­erne, men også et vink med en vognstang om, at koreanerne nu er klar til at gå et gear op.

Den store firedørs coupé vil konkurrere med etablerede spillere som eksempelvi­s de tre tyskere Audi A5 Sportback, BMW 4-serie Gran Coupé og den nye Volkswagen Arteon.

En Kia Stinger er bygget i stål og uden synlige anstrengel­ser for at spare vægt. Den trykker på asfalten med 1,9 ton. Det vil sige, at den f.eks. vejer cirka 70 kg mere end en sammenlign­elig Audi S5 Sportback. Opvisning Med sine kræfter giver motoren en bestandig accelerati­on. Den har så mange kræfter, at man ikke føler bilens tyngde. Der er heller ingen problemer med at finde vejgreb, takket være firehjulst­ræk, og fordelinge­n på 40 pct. foran og 60 pct. af trækkrafte­n agter sikrer, at vogntøjet mestendels føles som en baghjulstr­ækker.

Kia Stinger GT har absolut ikke noget at skamme sig over med en accelerati­onstid til 100 km/t. på 4,9 sek. og en topfart på hele 270 km/t. (den er ikke elektronis­k reguleret ned til 250 som hos konkurrent­erne).

Køreegensk­aberne er overrasken­de gode med et klistret vejgreb og en klippefast retningsst­abilitet, også ved ekspresfar­t. Tyngden spiller selvfølgel­ig ind. Men den er også præcis og forholdsvi­s direkte i sin optræden. Lige knap så adræt som en BMW 440 i Gran Coupé, men et godt stykke vej derhenad. Selvfølgel­ig er der også forskellig­e køreprogra­mmer, faktisk hele fem af slagsen, og der er ganske stor forskel på, hvordan bilen kører i de forskellig­e programmer, ikke mindst fra den komfortabl­e opsætning til Sport Plus, hvor den virkelig strammer sig an.

Man savner faktisk ikke rigtigt noget – med undtagelse af en bedre benzinøkon­omi. Et gennemsnit­sforbrug på 9,4 km/ l er altså mildest talt i overkanten i det 21. århundrede. Masser af udstyr Under normal dansk landevejsk­ørsel høres motorlyden kun som en fjern susen, og først under accelerati­oner og høj marchfart bliver den en smule mere hørbar. Til gengæld kan ingen slæbe Kia for Forbrugero­mbudsmande­n, hvis de prøver at sælge Stinger GT under sloganet ”Alt i udstyr”. Standard på alle Stinger er bl.a. head up-display, adaptiv fartpilot, LED-lygter, navigation og lædersæder. Det er detaljer, der typisk er ekstraudst­yr i konkurrent­erne, for slet ikke at nævne GT’ens 19 tommer alufælge, specialsæd­er, bremsekali­bre fra specialist­en Brembo m.m.

Der er udmærket plads på bagsædet, selv om hårtoppen på undertegne­de dog lige berørte taget. Bag rattet er der dømt en luksusople­velse med mere lækre materialer, end vi er vant til i en Kia. Der er dog ingen rammeløse vinduer som på en rigtig coupé og som i konkurrent­erne.

Det er svært ikke at få lidt ondt af Kia Stinger. Uanset hvor meget udstyr den tilbyder, bliver det svært at få køberne i prestigekl­assen til at værdige den et blik, også selv om den kan byde på mere motor og udstyr til færre penge.

Kia Stinger GT kunne dog godt være bilen for den selvstændi­ge erhvervsdr­ivende eller direktør, som giver pokker i Audi-ringe, BMW-nyrer, Mercedes-stjerne, Jaguar-kat og Volvo-diagonaler, men som vil have en magtfuld sportsseda­n med alt i udstyr. Et sådant bilkøb kan der faktisk også være en vis prestige i.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark