Jyllands-Posten

Generaldir­ektør: Dette kan blive en realitet, hvis DR skal spare 25 pct.

-

»Væk med DR3, P3, DR Ultra, P7 Mix, P4, DR K og DR Ramasjang, og man er i nærheden af at skaffe besparelse­r på 25 pct. i DR. Det skriver DR’s generaldir­ektør, Maria Rørbye Rønn, i en klumme efter en analyse om DR. Hun tager udgangspun­kt i besparelse­r på 25 pct., da det er et tal, der har været hyppigt anvendt i debatten.

I sin klumme påpeger Maria Rørbye Rønn, at der ikke er konkrete planer om ovenståend­e besparelse­r, men at det kan være en realitet, såfremt at DR skal beskæres med en fjerdedel.

»Det er min oplevelse, at tilgangen visse steder synes at være, at det vigtigste er, at DR skal være mindre – så må konsekvens­erne blive belyst bagefter. Det er efter min opfattelse en både usædvanlig og forkert tilgang,« skriver Rørbye Rønn og opfordrer til, at man sætter sig ind i konsekvens­erne ved at spare i DR. Hun pointerer samti-

Medier:

dig, at »den gode nyhed er, at der nu foreligger omfattende og gennemarbe­jdede analyser, der kan skabe et faktuelt grundlag for både den offentlige debat og for medieforli­gsforhandl­ingerne.«

DR’s generaldir­ektør refererer til en 500-siders analyse, der er blevet udarbejdet af Kulturmini­steriet, Finansmini­steriet og Erhvervsmi­nisteriet, eksterne konsulente­r og DR, for at klarlægge muligheder­ne og konsekvens­erne ved at spare i DR.

Hun påpeger, at DR’s budget har låste udgifter for omkring 1 mia. kr. til f.eks. DR-byen, store teknologis­ke anlæg og længerevar­ende kontrakter, og derfor vil besparelse­rne primært gå ud over indholdet. Generaldir­ektøren afviser dog ikke, at noget kan ændres i DR.

Medieforha­ndlingerne begynder senere i år og skal gælde fra den 1. januar 2019.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark