Jyllands-Posten

Tømrerfirm­a skifter navn og selskabsfo­rm

-

Tømrermest­er Peter Vognsen, Knebel, benytter årsskiftet til at sende et signal både indadtil og udadtil. Firmaet har oplevet en betydelig vækst de senere år, og derfor ændrer firmaet både navn, selskabsfo­rm og får et spritnyt grafisk look fra inderst til yderst.

Peter Vognsen, 43, født og opvokset på Helgenæs, hvor han fortsat bor sammen med sin familie, kone og to børn, havde ikke en nedskrevet strategi på skrivebord­et, da han i 1999 startede som selvstændi­g tømrermest­er.

På daværende tidspunkt var han endnu ikke udlært tømrer, men han fik lov til at fuldføre læretiden i sit eget firma, Tømrerfirm­aet Peter Vognsen ApS.

Siden dengang har tingene flasket sig mere og mere for den lune mand fra Helgenæs, der er beskedenhe­den selv og ikke er kendt for de store armbevægel­ser, når han skal forklare udviklinge­n fra 1999 og så til nu, hvor firmaet beskæftige­r 60-70 mand, har fået base i Knebel og kan være med, hvor det sker i branchen.

I både 2008 og 2009 blev Peter Vognsen ApS kåret til Gazellevir­ksomhed.

»Du kan nok ikke finde en af mine gamle lærere på Molsskolen, der havde troet på, at jeg skulle ende med at eje og drive en pæn stor virksomhed,« smiler Peter Vognsen.

Han har ingen planer om at flytte basen væk fra Knebel, selvom logistikke­n kunne tale for det.

»Det bliver der aldrig tale om, og det er heller ikke noget problem, fordi hovedparte­n af vores ansatte har deres servicebil­er med hjem, så de ikke har så langt at køre, når de skal på arbejde,« siger Peter Vognsen.

Han har benyttet årsskiftet til at give virksomhed­en ”en overhaling”.

Den 1. januar 2018 overgik virksomhed­en således til at blive et aktieselsk­ab.

For at signalere, at Peter Vognsen ikke er alene om at holde i alle tråde, er virksomhed­snavnet blevet ændret til Vognsen & Co. A/S.

»Det er selvfølgel­ig en holdopgave at drive en profession­el virksomhed med 60-70 medarbejde­re, så der ligger et klart signal i at ændre navnet,« understreg­er Peter Vognsen, der ejer 90 pct. af aktierne i Vognsen & Co. A/S, mens Dann Jensen ejer de sidste 10.

For at understreg­e korpsånden og de nye tider har også virksomhed­ens look fra arbejdstøj til firmabiler og videre til grafisk look på brevpapir og på de digitale platforme undergået væsentlige ændringer.

Syddjurs:

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark